Fordomme: Hvordan har du det med romaer?

TV 2 Lorrys serie ”Menneskebiblioteket” går i aften tæt på en af dem, vi andre har fordomme om.

Se programmet her

- Nej, jeg tigger og stjæler ikke – og jeg er heller ikke hjemløs eller bor i campingvogn, siger Admir Ismanovski i andet afsnit af serien ”Menneskebiblioteket”. I serien låner TV 2 Lorrys vært John Rahbek forskellige ”menneskebøger” fra det rigtige Menneskebibliotek. Personer som har meldt sig til udlån, fordi de skiller sig ud og gerne vil gøre op med de fordomme eller den mangel på forståelse, de møder i deres hverdag.

39 årige Admir Ismanovski er en af de 15.000 romaer, der bor i Danmark, men han er hverken kriminel eller bor i sigøjnerlejr. Han er kørelærer og bor i Vanløse. Og så er han er hovedperson i 2. afsnit af serien ”Menneskebiblioteket

- Jeg synes, det er ærgerligt, at den første tanke er, om man er del af det kriminelle miljø, siger Admir Ismanovski i programmet.

Han er født i Makedonien og kom til Danmark som dreng tilbage i begyndelsen af 1990’erne. I dag bor han i en stor villa i Vanløse, med kone, tre børn og med sine forældre. Der er godt med plads, der er cykler og en stor bil i indkørslen.

- Vi er meget danske og det er her, at jeg kommer til at dø. Men det er jo svært at sige til en person, at han er 100 procent dansk, når min mor og far er ikke er det. De har givet mig den kultur, og jeg er da stolt, af den jeg er. Men vi er opvokset her, og den moral, etik og de værdier vi har fået, er danske”, siger Admir Ismanovski.

En Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV2 viste for nogle år siden, at 67 procent af danskerne ser romaer som den gruppe i samfundet, der har den laveste status. Og det billede kan Admir Ismanovski godt genkende.

- Man plejer ikke at sige, at man er roma. Jeg siger, at jeg er makedonier, så undgår man alt det andet.

Serien ”Menneskebiblioteket” er blevet til i samarbejde med det rigtige Menneskebibliotek, der årligt arrangerer mange events, hvor alle kan gå ind fra gaden og ”låne” et eksemplar af de menneskelige bøger. Menneskebiblioteket åbnede første gang til Roskilde Festival i år 2000 og har siden spredt sig til mange lande.

I aften kan du klokken 21.00 og igen klokken 22.00 møde Admir Ismanovski i ”Menneskebiblioteket – roma” på tv-kanalen Lorry+. Du kan også helt frit og uden betaling og abonnement se serien her

Følge med i de kommende uger, hvor John Rahbek møder en psykisk syg, en autist, en dansk konvertit og en ung handicappet.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik