Foto: TV 2

Heste gik i panik efter hærværk mod rideskole

I samarbejde med tv2.dk

Billeder fra episoden blev lagt på det sociale medie snapchat.

Artiklen er redigeret:

En rideskole i Espergærde blev nytårsaften udsat for hærværk.

Flere drenge lukkede heste ud af en lade og red rundt på dem. Hestene gik i panik, da de blev sluppet fri, og flere kom derved til skade.

Læs også Efter hærværk på rideskole: Sådan har hestene det nu

- En hest er blevet sparket og er nu på smertestillende, og en af hestene havde siddet fast i noget træværk med mulen, så dyrlægen måtte klippe noget af læben af, fortæller leder af rideskolen i Espergærde Stine Pinholt.

Drengene bliver holdt ansvarlige, og der kommer til at være et erstatningsansvar, da flere heste er kommet til skade

leder af rideskolen i Espergærde, Stine Pinholt

Hun fik en sms i nat fra en rideskolerytter, som via det sociale medie Snapchat så en video, drengene havde optaget, mens de rider på hestene.

Da Stine Pinholt kom ud til rideskolen, måtte hun sande, at hun havde 16 løsslupne heste, hvoraf tre manglede.

Læs også Ekstrem uheldig: Mand i livsfare efter champagne-eksplosion

Har informeret politiet

Stine Pinholt mener at have fået navnene på to af de drenge, der har deltaget i hærværket.

- Drengene bliver holdt ansvarlige, og der kommer til at være et erstatningsansvar, da flere heste er kommet til skade, fortæller hun.

En af hestene, der er blevet sparket af en anden løs hest. Foto: TV 2

TV 2 har været i kontakt med vagtchef hos Nordsjællands Politi Dan Houtved, som bekræfter at have fået en anmeldelse om heste, der var sluppet løs på rideskolen i Espergærde.

Politiet har indtil videre ingen mistænkte, men vil undersøge sagen nærmere de kommende dage.

Artiklen er redigeret: Det er efter al sandsynlighed ikke drengene, der har gjort vold mod hestene. Hestene kom til skade, da de blev sluppet løs og gik i panik, fortæller Stine Pinholt til TV 2 Lorry.

Læs også Unge mænd beskyder politi og brandvæsen med nytårsraketter