1. april: Her er alle de historier, som du ikke skal tro på

Det er 1. april, og det betyder, at medier og organisationer vil narre os med skøre og sjove historier. Her er nogle af dem - artiklen opdateres løbende.

"Se, der står en elefant ude i haven". Vi har alle gennem årene forsøgt os med gode - og mindre gode - aprilsnarre. Og alverdens medier, firmaer og organisationer prøver også i dag at snyde dig. 

Her er de mest tvivlsomme historier fra dagen, hvor det er tillade at forsøge at snyde hinanden: 1. april. 

Artiklen opdateres løbende dagen igennem. Tip os endelig hvis du ser en historie, der muligvis ikke ikke er helt sand.

Læs også Guide til weekenden: Vestindisk historie, jagt og papegøjer

Tvungen brandmandstjeneste til alle mænd i Høje Taastrup

- Det har været nødvendigt at iværksætte store tiltag for at sikre nok brandmandskab ved store hændelser som f.eks. naturkatastrofer. Beredskabet og bestyrelsen har derfor fundet det nødvendigt at iværksætte en gammel paragraf fra 1877 vedr. borgerpligt, lyder det fra Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler. 

Klimaforandringer får lærken til at synge falsk

Naturcenter Amager er stærkt bekymret for den danske sanglærke, der ikke længere kan finde sig en mage, fordi den synger falsk. 

- Det er en katastrofe for vores sanglærker, hvis klimaforandringer betyder at yngleaktiviteterne for lærkene bliver negativ påvirket. Bestanden vil falde drastisk. Vi har selv lavet nogle små undersøgelser på det store naturområde Kalvebod Fælled i Naturpark Amager, som viser at hannerne synger i et forkert toneleje. Mit bedste råd er, at vi cykler meget mere, så vi ikke bidrager til klimaforandringerne” siger seniorforsker Jon Fjeldmann fra Københavns Universitet. 

Just Eat

"Nu kan du bestille pingvinbøffer via Just Eat"

Ifølge en  pressemeddelelse fra Just Eat kan man fra 1. april bestille fra kategorien "antarktis", hvor blandt andet pingvinbøffen er signaturret. 

"Hos Just Eat forsøger vi hele tiden at have blik for den næste store take away trend, og der er ingen tvivl om, at antarktisk mad passer godt ind i den sundhedsbølge, som skyller ind over take away-markedet for tiden. Derfor har vi fået antarktisk mad på vores portal, som imødekommer de danskere, der gerne vil have et økologisk, næringsrigt og proteinrigt take away-alternativ," skriver Carsten Boldt fra Just Eat i pressemeddelelsen.

Politiet

Du kan i forvejen se politibetjente i gadebilledet på cykler, men nu lancerer de 'segboard-patruljer'. 

"I nær fremtid vil du kunne se politiet patruljere på såkaldte segboards, som er et lille computerstyret stålbræt med hjul på."

Og som de fleste ved tillader færdselsloven ikke segboard, men det er politiet ligeglade med: 

"Det er ikke tilladt at færdes på segboards på steder, hvor færdselsloven gælder, men politiet vil være undtaget, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver. Segboard-patruljerne vil primært blive indsat i sommerhalvåret i by-, strand- og parkområder, hvor det kan være svært at komme frem med andre køretøjer."

Folkeskolen.dk 

"Strømførende plastre giver aktive elever," skriver folkeskolen.dk lørdag den 1. april. 

Det strømførende plaster er helt nyt og skabt af Lærerne på Fjordlandsskolen i Jægerspris:

"Et plaster på elevens hånd er forbundet med lærerens pc. Et enkelt tryk giver eleven et rap over nallerne, og hånden ryger i vejret. Lærerne på Fjordlandsskolen i Jægerspris har skabt et klasseledelsesværktøj, der får alle inddraget i undervisningen og skaber bevægelse og robusthed i undervisningen."

Læs også Genial opfindelse: Slut med ømme fødder i stiletter

Københavns Kommune

"Glæd dig - fredage bliver nudistdage i byens svømmehaller og på Amager Strand til sommer." Sådan lyder det i et Facebookopslag fra Københavns Kommune, der ifølge opslaget vil tilbyde nøgensynkronsvømning og nøgenyoga.

”København skal være en rummelig by, og for at skabe bro mellem byens borgere på tværs af køn og kultur er vi nødt til at nytænke vores møde med hinanden. Vores udgangspunkt er jo det samme hele vejen rundt, og det er igennem det fysiske møde, at vi bedst lærer hinanden at kende”, fortæller Lars Amelang, servicechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Quriosa 

Søren de la Falk fra den efterhånden kendte vintage-butik Quriosa lancerer "Quriosa club 500". Det betyder, at han fremover udelukkende vil holde åbent for 500 udvalgte medlemmer. 

Og du kan komme i betragtning på flere måder: 

"Du sender en kort ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og vedhæfter naturligvis et vellignende foto. Sendes via Snapchat til ”Mr.Quriosaaaaarh"

eller

"Hvis du er uheldig med dit udseende, kan du allerede nu vælge at oprette dig som medlem for sølle sølle 595 kr/mdr. Til gengæld får du så hele hele 8% rabat på alle varer. "

Mulighed tre er for de der i forvejen bruger mere end 5.000 kroner i hans butik: Så er medlemskab gratis. 

Ifølge  Søren de la Falk kom idéen, da han sad med Remee. 

"Faktisk handler han (Remee red.) en gang imellem i min butik, da han samler på barbiedukker, så vi kender lidt hinanden i forvejen. Men det var ham der foreslog mig idéen, baseret på hans erfaringer fra sine natklubber. Vi blev hurtigt enige om at konceptet sagtens og med fordel ville kunne overføres til brugtbranchen."
 

Læs også Hunden 'Seeker' kan finde skjult skimmelsvamp

 

Læs også Hunden 'Seeker' kan finde skjult skimmelsvamp

Dyrenes Beskyttelse

På Roskilde Dyreinternat kan hundene nu selv bestemme, hvem de vil hjem og bo hos. 

- Fremfor at vi bruger en masse tid på at finde det rette match, og bruger en masse tid på at tale med kunderne, inden de ser hunden, så er det simpelthen hunden, der vælger, hvilken ejer den vil hjem og bo hos, lyder det i videoen, som Dyrenes Beskyttelse har lagt op her til morgen. 

Fængselsfunktionæren

"Tobakshunde skal jagte tobak i fængsler"

Ifølge Fængselsfunktionæren er Newfoundlænder-hunden Thorvald en af de tobakshunde, der fra i dag skal sørge for at de danske fængsler er røgfri, når rygeforbudet træder i kraft i landets arrester og fængsler.

Fængselsfunktionæren skriver, at hundene er specialtrænede i at opsnuse cerutter, cigaretter, cigarer og også snus i fængslerne.

Men man kommer måske lidt på sporet af aprilsnarren, når Fængselsfunktionæren skriver, at to af de nye tobakshunde, en border collie og en skotsk terier, er fundet i værtshuset "Den brune Negl" på Vesterbro, hvor hundene i en årrække er blevet trænet i at kende forskel på Kings, Cecil og Look.

Og mistanken bliver næsten til vished, når Fængselsfunktionæren skriver, at den en anden af hundene, en ruhåret gravhund, er udfaset fra kongehuset. Gravhunden er specialiseret i stærk tobak uden filter. 

Experimentariet

"Kobbertyve stjæler trappe fra Experimentariet"

Ifølge en pressemeddelelse fra Experimentariet har kobbertyve natten til 1. april skrællet 10 tons kobber af Eksperimentarets nye vartegn, Helix-trappen. Kobberet har en værdi af 400.000 kroner.

- Det er et utroligt frækt tyveri, og en katastrofe for det nye Experimentarium. Skal trappen rekonstrueres, vil det koste mindst tre millioner kroner til nyt kobber og arbejdsløn, siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.

Ekstra Bladet

"Uber-chauførrer skal dele post ud"

Tabloid-avisen kan lancere en solobasker, der nok kun undgår at ramme forsiden - fordi det er 1. april. Nu skal de Uber-chauffører, der har mistet deres job efter taxaselskabet har droppet Danmark, dele post ud for Postnord.

- Det er win-win og Uberfedt. Et liberalt projekt bliver i Danmark, og der bringes stadig breve ud, selv om Postnord skal af med 4000 ansatte, siger trafikminister Ole Birk Olesen ifølge Ekstra Bladet. 

Boligsiden.dk

"Kommune sælger lejligheder for én krone"

Ifølge Boligsiden.dk sponsorerer Københavns Kommune lejligheder, som kan erhverves for en krone for at øge diversiteten i beboersammensætningen i København.

- Helt konkret vil vi hen over en årrække på ti år opkøbe dødsboer, der falder inden for en række kriterier for størrelse og pris. Kompromiset mellem fløjene, og trækplastret for de efterladte, bliver en sløjfet arveafgift. Målet er at videresælge op mod 1.000 ejerlejligheder på ti år til kun en krone per styk, lyder det i en skriftlig kommentar fra arbejdsgruppen, hedder det ifølge Boligsiden.dk i en pressemeddelelse fra en arbejdsgruppe, bestående af medlemmer af Borgerrepræsentationen, der angiveligt står bag projektet.

Tilmelding kræver, at man møder op som ved et klassisk køtilbud, og datoen for eventet bliver meldt ud efter påske. De første 5.000 med papirerne i orden får et lod, der kan vise sig at være ganske indbringende, skriver Boligsiden.dk.

Læs også