Overlæge gik af: Nu giver 71 læger deres støtte

71 læger giver i en skriftlig støtteerklæring deres støtte til den ledende overlæge fra Herlev Hospital, der tirsdag sagde op i protest.

71 læger fra gastroenheden på Herlev Hospital er gået sammen om en skriftlig støtteerklæring til ledende overlæge Mark Ainsworth.

quote Vi er det personale, der bliver presset. Vi er det personale, der ikke kan levere den kvalitet, vi gerne vil.

Støtteerklæring underskrevet af 71 læger fra gastroenheden på Herlev Hospital

Det skriver Politiken.

Brevet er adresseret direkte til direktionen på Herlev Hospital og i Region Hovedstaden, samt Regionsrådet.

- Vi er det personale, der bliver presset. Vi er det personale, der ikke kan levere den kvalitet, vi gerne vil. Vi er det personale, der taler med patienterne, der kommer i klemme. Hver eneste dag, skriver lægerne i brevet.

Manglende ressourcer

Mark Ainsworth meddelte tirsdag sin afgang fra Herlev Hospital i protest mod Sundhedsplatformen.

- Jeg har ikke lyst til at arbejde et sted, hvor jeg skal vælge mellem at presse mit personale eller acceptere, at patienterne kommer i klemme, fordi vi arbejder med et dårligt og ineffektivt system. Det er utilfredsstillende, at man ikke kan levere den kvalitet, man gerne vil, sagde han til Politiken.

quote Når der ingen ressourcer er i afdelingen, vil også den fremtidige udvikling langsomt gå i stå

Støtteerklæring underskrevet af 71 læger fra gastroenheden på Herlev Hospital

Og udtalelsen er de 71 læger, som har underskrevet brevet, enige i. Deres bekymring går nemlig på, at der opstår en større afstand mellem hvad befolkningen forventer, hvad politikerne garanterer og hvad sundhedsvæsenet kan levere.

- Vi bekymrer os for, hvordan vi skal honorere de store krav til uddannelse, hvor op til halvdelen af det lægelige personale på afdelingen består af uddannelsessøgende læger med stort behov for besideundervisning, supervision og oplæring. Når der ingen ressourcer er i afdelingen, vil også den fremtidige udvikling langsomt gå i stå, skriver de 71 læger i brevet.

Sundhedsplatformen giver dårligt miljø

I følge Anders Peter Skovsen, der er afdelingslæge og tillidsrepræsentant på kirugisk sektion ved gastroenheden på Herlev Hospital og en af de 71 læger, der har skrevet under på støtteerklæringen, så har rekruttering, forskning og Sunhedsplatformen stor indflydelse på hinanden.

Belastningen på lægerne kommer nemlig som en konsekvens af Sunhedsplatformen og besparelserne, som den har medført, samt det stigende akutindtag, der blandt andet er kommet på grund af den omdiskuterede akuttelefon 1813.

- Belastningen gør, at vi har et stort pålagt overarbejde. Derfor skaber Sundhedsplatformen gennem belastningen et dårligt arbejdsmiljø, og det gør det svært at rekurttere. Det gør også, at den forskning og udvikling, der skulle være på afdelingen, lider, fordi det er nogle af de ting, man må opgive for at kunne holde en produktion, siger han til Politiken.

Politiken har ikke kunne få en kommentar fra hospitalsdirektør for Herlev Hospital, Klaus Lunding.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

LCA

Ny behandling på Riget giver blinde synet tilbage

vilde mink

playVilde mink skaber bekymring: Udvalgsformand frygter smitterisiko

kåre mølbak

Kåre Mølbak stopper på Statens Serum Institut: Går på pension

paki.jpg

playPakistansk taskforce skal nedbringe corona-smitte på Vestegnen

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere