Sundhedsplatform ramt af "prop": Sådan virker omtalt it-system

Sundhedsplatformen, det it-system som både Region Hovedstaden og Region Sjælland benytter, gik onsdag ned i syv timer. TV 2 Lorry har dykket ned i, hvordan systemet egentligt fungerer.

Sundhedspersonaler i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland måtte onsdag på god gammeldags manér notere informationer om deres patienter ned på papir.

It-systemet, som personalet bruger til blandt andet at bestille og få svar på prøver og skrive journaler osv. i, blev ramt af en "besked-prop". Det betyder, at personalet i syv timer ikke kunne få svar på blodprøver og røntgen-undersøgelser.

quote Det er dybt beklageligt, at det sker. Men vi har ikke fået nogen meldinger om, at nogen patienter skulle have lidt overlast under forløbet.

Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland

Det skriver Dagbladet og Nordvestnyt.

Personalet måtte i stedet bruge nødproceduren og dokumentere med papir og pen og ringe op, hvis de skulle have svar på prøver. 

- Det er dybt beklageligt, at det sker. Men vi har ikke fået nogen meldinger om, at nogen patienter skulle have lidt overlast under forløbet. Samtidig fik vi testet, at nødprocedurer virker, siger Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, til aviserne. 

Nedbruddet har tilsyneladende ikke givet større udfordringer på sygehusene.

Sådan virker Sundhedsplatformen

Senest har overlæge Mark Ainsworth fra Herlev Hospital sagt op i protest mod sundhedsplatformen. Men hvordan virker den sundhedsplatform, som vi har talt så meget om, siden den blev indført på det første hospital i maj 2016.

TV 2 Lorry har spurgt Ulrik Overgaard, overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling, hvordan Sundhedsplatformen egentligt fungerer. (Se med i indslaget herunder.)

Når en patient møder op på hæmatologisk ambulatorium, så skal der indføres en lang række data og koder om patienten. For eksempel skal der noteres koder for alle diagnoser. 

- Det var typisk noget en sekretær gik ind og opdaterede før. Nu er det lægen, der skal gøre det, siger Ulrik Overgaard.

Se her, hvor svært det eksempelvis er at notere, at patienten har diabetes: 

Hvad er godt og hvad er dårligt ved den så udskældte Sundhedsplatform. Vi illustrerer ved hjælp af en læge på Rigshospitalet.

De nye krav til lægernes computerevner kræver også en ny måde at se patienter på:

- Det er jo en ny kontaktform, hvor man tidligere kunne fokusere på patienten. Man kunne have øjenkontakt med patienten det meste af tiden, og nu er man nødt til at registrere, sideløbende med at du har patienter, siger han og fortsætter:

- Når du har med cancerpatienter at gøre, som er enormt sårbare, så kan det være meget bekymrende for mange. Men jeg synes vi har fået det til at fungere i det nye system, siger Ulrik Overgaard. 

Han mener på mange måder, at systemet har mange fordele. For eksempel giver systemet et helt og samlet billede af patienter, uden at der skal indhentes journaloplysninger fra andre hospitaler, som patienten har været i forbindelse med. 

Og så resulterer alle indtastningerne også i et ekstra sikkerhedstjek - for eksempel for cancerpatienter:

- Systemet eliminerer fejlmedicinering, hvis for eksempel cancerpatienten har tabt sig, så gør systemet opmærksom på, at kemoterapien skal justeres, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik