Ny fireårig aftale: Antallet af almene boliger skal øges

Frem mod år 2030 forventes det, at København vokser med 100.000 indbyggere. En ny aftale skal sikre blandede beboersammensætninger, og at byen ikke kun bliver for de rige.

Mjølnerparken er et boligområde bestående af almene boliger, der ligger i den københavnske bydel Nørrebro. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

Plads til alle og ingen boligområder på ghettolisten.

Sådan lyder fremtidsplanerne for København, hvor et bredt flertal ønsker, at hver fjerde nyopførte bolig frem mod år 2030 bliver i kategorien alment boligbyggeri. 

Samtidig med det ønsker både politikere og organisationer, at ingen områder i byen er på den såkaldte ghettoliste om godt ti års tid.

På baggrund af de ønsker og planer for hovedstadens fremtid har et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation og BL 1. kreds - Danmarks Almene Boliger indgået en aftale, der består af to dele, og som torsdag eftermiddag forventes at blive endeligt underskrevet.

Den ene del af aftalen handler om at øge antallet af almene boliger og holde huslejen nede, mens den anden handler om at leje ud på en måde, så man får en blandet beboersammensætning med forskellige indkomstgrupper - og ad den vej får løftet alle byens udsatte boligområder væk fra regeringens såkaldte ’ghettoliste’.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Skal være boliger til alle

- København skal blive ved med at være en by, hvor der er boliger til alle - også til mennesker med almindelige eller beskedne indkomster. Derfor er jeg superglad for, at et meget bredt flertal i Borgerrepræsentationen bakker op om principperne i de to aftaler, vi har indgået, siger overborgmester Frank Jensen fra socialdemokratiet.

I de nye aftaler ligger, at hver fjerde nye bolig i København skal være almen, mens kommunen ved at bruge udlejningen kan få lavet en blandet beboersammensætning, så der ikke længere er udsatte boligområder i København, når årstallet hedder 2030.

For selvom hovedstaden vokser, er det ikke alle bydele, der mærker den positive udvikling. Det skal der laves om på i den nye aftale gennem langsigtede investeringer i bl.a. styrket kommunal kernedrift, boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser.

- Desværre oplever store områder af København ikke samme fremgang som resten af byen i disse år. Derfor skal vi skærpe vores arbejde med at løfte byens udsatte boligområder. Det skal ske gennem massive investeringer i sociale indsatser, fysiske forbedringer af områderne og i infrastruktur, der binder disse områder bedre sammen med resten af byen, siger Enhedslistens stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen.

Mere blandet beboersammensætning

Parterne har i de nye planer også skrevet under på en ny udlejningsaftale, der skal medvirke til at sikre en blandet beboersammensætning og ad den vej løfte de udsatte områder. Det skal ifølge kommunen ske ved en øget anvendelse af såkaldt fleksibel udlejning, hvor ansøgere i beskæftigelse, med uddannelse over grundskoleniveau, med ren straffeattest og med indkomst på et vist niveau får fortrinsret til en bolig i de udsatte boligområder, samtidig med at den boligsociale anvisning i området sætte i bero.  

Den skærpede fleksible udlejning kommer også til at gælde i de områder, som er i risiko for at komme på regeringens ghettoliste. Ved at lade ressourcestærke beboere flytte ind sikrer man samtidig, at der stadig kan anvises boliger til udsatte borgere i langt de fleste af disse områder, uden at beboersammensætningen tipper. På den måde kan København fortsat tage hånd om sine svageste borgere.

- I de senere år er det trods fælles ambitioner ikke lykkedes os at realisere byggeriet af almene boliger i samme takt, som der opføres private boliger. Det skal der gøres noget ved. Jeg er derfor særligt glad for, at der i de to nye aftaler er et stærkt fokus på, hvordan vi også konkret realiserer de fælles målsætninger om at bygge flere almene boliger, siger Camilla Hegnsborg der er formand BL 1. kreds.

Hun bakkes op af Radikale Venstres socialborgmester Mia Nyegaard:

- Jeg er glad for, at der i samarbejdet med de almene boligorganisationer er fokus på at opføre nybyggeri, så der også fremadrettet er boliger til lavindkomstgrupper, og at København fortsat kan være en by for alle. Det vil sige, at vi sikrer den boligsociale indsats og udvikler de udsatte boligområder, siger hun.

Også Alternativet står bag aftalen.

- En mangfoldig by kræver plads til alle, og derfor skal vi have mange flere billige boliger til mange flere almindelige mennesker. Det hjælper denne aftale på. København er gennem mange år i højere og højere grad blevet en by for de privilegerede. Sådan et København skal vi ikke have, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Fakta

Almenboligaftalen
Almenboligaftalen er en overordnet aftale mellem kommunen og BLs 1. kreds om hovedprioriteterne for samarbejdet de kommende fire år. De tre hovedtemaer i aftalen er:

  • Nye boliger
  • Indsats i de udsatte byområder
  • Fokus på at holde huslejeudviklingen i ro

​Det er parternes målsætning, at andelen af almene boliger skal udgøre mindst 20 pct. af boligerne i byen – og at hver fjerde nye bolig, der tilføres byen, er almen.

København vil fortsat ikke bruge nedrivning som et redskab til at nedbringe andelen af almene familieboliger i de boligområder, som er udpeget som ”hårde ghettoer”. København vil benytte redskaber som fortætning, ommærkning og frasalg for at leve op til lovgivningens krav, samtidig med at det forebygges, at andre boligområder bliver udsatte.

Aftalen forventes endeligt underskrevet torsdag eftermiddag omkring kl. 15.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik