Borgere i København, der har svært ved at finde en lejebolig, de har råd til, kan nu se frem til, at der fremover skal være flere almene boliger i byen kommende byggerier.
Et flertal på Københavns Rådhus ændrer nemlig retningslinjerne for boligbyggerier i Københavns Kommune.
Det betyder, at der snart kan stilles krav om, at mindre nybyggerier på helt ned til 3.200 kvadratmeter - hvilket svarer til cirka 40 boliger - i fremtiden nu også skal have 25 procent almene boliger.
Det oplyser Enhedslistens stedfortrædende teknik- og miljøborgmester, Karina Vestergård Madsen, til TV 2 Lorry.
Før var det ellers kun byggerier på 8.000 kvadratmeter - hvilket cirka er 100 boliger - eller større, der var omfattet af kravet.
Det kan give 140 flere almene boliger, hvor der er loft over huslejen, viser beregninger fra teknik- og miljøforvaltningen.
Den stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen siger, at de private nybyggede boliger nu er så dyre, at almindelige mennesker som skolelærere, sygeplejersker og bygningsarbejdere ikke har råd til at bo i dem.
- Den eneste måde, vi kan sikre, at huslejen bliver til at betale, det er ved at bygge alment. Sådan sikrer vi, at København ikke bliver en rigmandsghetto, men en by, hvor helt almindelige mennesker kan bo, siger Karina Vestergård Madsen til TV 2 Lorry.
Hun ser desuden frem til, at flere almene boliger også kommer til at betyde flere blandede bydele med både almene og private boliger.
Urimeligt, mener Konservative
Kun Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti har stemt imod beslutningen om at ændre retningslinjerne.
Der er ikke behov for 25 procent almene boliger, og så går det også ud over særlige grupper af borgere, når kommunen støtter almene boligbyggerier med det såkaldte grundkapitaltilskud, mener han.
- De almene boliger, der skal opføres, skal være ældreboliger og studieboliger, og så skal der være nogle, der er social anvisningsret til. Når vi opfører almene familieboliger, så betyder det, at folkepensionisten og den studerende er med til at betale for at folk, der går på arbejde, kan bo billigt. Det vil vi ikke være med til. Det, synes vi, er urimeligt, siger Jacob Næsager.
Karina Vestergård Madsen, har Jakob Næsager en pointe?
- Men det er jo dem, der går på arbejde, der betaler den højeste skat.
Men her argumenterer Jakob Næsager, at alle borgere i København betaler kommuneskat på 23,8 procent, der blandt andet bruges til at støtte almene boligbyggerier?
- Jo jo, bevares. Jeg synes, det er meget smukt, at Jakob Næsager er bekymret for, om ældre og studerende vil være med til, at der også er børnefamilier og almindelige mennesker, der får en almindelig bolig, siger Karina Vestergård Madsen.
Alt for dyrt
Men er det urimeligt, at pensionister og studerende skal være med til at betale for, at folk i arbejde kan bo billigt?
- Det er et problem, at der er folk, der går på arbejde, som rent faktisk ikke har råd til at købe en lejlighed i København. Hvor skal de så bo henne? De kan ikke betale 15-20.000 om måneden for en privat lejebolig, eller købe en privat ejerbolig for 4-5 millioner kroner. Alternativet er at de må pendle frem og tilbage. Det, synes jeg, ikke er rimeligt, siger Karina Vestergård Madsen.
Sagen forventes endeligt behandlet i Borgerrepræsentationen den 9. maj 2019.
