Ny ekspertgruppe skal mindske luftforureningen i hovedstaden

Luftforureningen i København skal mindskes, og derfor har sundheds- og omsorgsborgmesteren taget initiativ til at få oprettet en ny ekspertgruppe, der skal se på løsninger.

Luftforureningen i København er værre end hidtil antaget, og derfor skal der gøres noget ved problemet.

Sådan lyder det fra Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling fra SF på baggrund af en rapport om luftforureningen omkring Bispebjerg og Nørrebro, som lokaludvalgene har fået foretaget. 

Rapporten viser, at det står værre til end forventet, og derfor har borgmesteren nu nedsat en arbejdsgruppe, som består af en række eksperter på området.

- Vi mangler simpelthen konkret viden om, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser er ved luftforurening. Det er et kæmpe problem, og jeg har som sundhedsborgmester et ansvar for at sikre, at københavnerne ikke udsætter dem selv og deres børn for potentielle risici ved at færdes i byen, siger hun i en pressemeddelelse.

Eksperternes rolle bliver at rådgive kommunen i, hvad man bør gøre for at mindske luftforureningen og samtidig give et større overblik over, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det har for københavnerne, når luftforureningen er, som den er.

Brændeovne og trafik bidrager mest til den lokale luftforurening. Nu skal København have renere luft.
Brændeovne og trafik bidrager mest til den lokale luftforurening. Nu skal København have renere luft.
Foto: Bjarke Ørsted - Ritzau Scanpix

- Det vigtige første skridt bliver at få skilt skidt fra snot. Der huserer mange forskellige bud på, hvad der er farligst og for hvilke sygdomme, siger Morten Grønbæk, der er professor og direktør for Statens Insitutit for Folkesundhed og et af medlemmerne i den nye ekspertgruppe.

- Vi skal have et overblik over de vigtigste forureningskilder i København, når det kommer til københavnernes sundhed – er det dieselbilerne, er det krydstogtskibene, er det brændeovnene eller er det noget helt fjerde, siger han.

Ekspertgruppens arbejde vil blive samlet i to årlige undersøgelser under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som politikerne i kommunen efterfølgende kan handle på baggrund af.

Medlemmer af ekspertgruppen:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

solcellepark

Naboer protesterer mod gigantisk solcellepark: "Det er helt ude af proportioner"

tonsvis af true gum

Vinder pris og pengepræmie for at lave tyggegummi uden plastik, men donerer det hele væk

steenchristiansen

play12 kommuner med i samarbejde: "Vi skal klima-punke hinanden”

brand solum roskilde drone

playSe video: Kernen i stor affaldsbrand er næsten slukket

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere