Nu ligger planen klar: Sådan bliver Brøndbys nye bydel

Hovedlinjerne for Brøndbys nye bydel, der skal ligge i det gamle erhvervsområde Kirkebjerg, er nu lagt fast.

Investorerne står på spring og snart går det første boligbyggeri i Brøndbys nye bydel i gang.

Det står klart efter kommunalbestyrelsen i Brøndby har vedtaget en udviklingsplan for Kirkebjerg, der i dag er et erhvervsområde, som skal tegne de overordnede linjer for den kommende nye bydel.

I løbet af de næste 10 til 15 år vil både veje, parkeringshuse og op til 2.000 nye boliger skyde op og ændre erhvervsområdet til en levende bydel.

Udviklingsplanen, som kommunalbestyrelsen i Brøndby har vedtaget, skal sikre, at der bliver både grønne arealer, hensyntagen til nuværende naboer og et byggeri af god kvalitet.

Fakta: Det lægger udviklingsplanen op til:

- Vi har nu lagt nogle rigtig fine rammer for, hvordan fremtidens Kirkebjerg bliver en ny og spændende bydel med plads til det gode liv. Jeg er ikke i tvivl om, at vi er landet et godt sted med en gennemtænkt blanding af etagebyggeri, grønne arealer og gode parkeringsløsninger, udtaler borgmester Kent Max Magelund fra Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

- Jeg er ikke mindst tilfreds med, at resultatet også bærer præg af, at vi har indarbejdet input fra borgerne og at vi har skelet til andre nybyggerier og plukket de elementer ud, der er vigtige for, at en ny bydel fungerer godt, tilføjer han.

For at forberede sig bedst muligt har bestyrelsen været på inspirationsture til andre byggerier og samarbejdet med professionelle rådgivere.

Samtidig har både borgere og virksomheder haft mulighed for at komme med inputs ved borgermøde og høringsperiode.

Trafikken mest debateret

Ved borgermødet var det særligt trafikale forhold, der var i fokus.

Den konkrete frygt fra borgerne gik på, i hvilket omfang den øvrige trafik ville kunne afvikles som vanligt, når 2.000 nye boliger står klar i området.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

Derfor har forvaltningen i Brøndby fået foretaget en trafikanalyse, der ebskriver de trafikale konsekvenser af en fuld udbygning af Kirkebjerg.

Samtidig vil forfaltningen fortsat arbejde med de trafikale udfordringer i takt med, at omdannelsen af Kirkebjerg sker, oplyser kommunen, der også vil supplere med en analyse af de omkringliggende veje, Banemarksvej, Vesterled og den kommende letbane.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

Stor interesse fra investorer

Der er stor interesse fra investorer i at bygge boliger i området, beretter kommunen.

Det er særligt på grund af placeringen nær Glostrup Station og den kommende letbane, som tænder investorerne.

Særligt når letbanen kommer, vil Kirkebjerg ligge meget centralt i forhold til hovedstaden.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere