Efterårsferie i ZOO: Nu kan du blive dyrepasser

Københavns ZOO inviterer indenfor til nye oplevelser i efterårsferien. Haven byder på helt nye madoplevelser og så kan du komme med dyrepasserne på arbejde.

Efterårsferien nærmer sig og Københavns ZOO er klar med et væld af oplevelser Foto: Frank Rønsholt - Zoo

Med Kulturnatten fredag d. 12 oktober skyder Københavns ZOO efterårsferien igang og inviterer indenfor til nye oplevelser.

Du kan for eksempel komme med dyrepasserne på arbejde og få helt særlig adgang til løvernes og elefanters anlæg.

”Vores dyrepassere lukker op for nogle af de døre, der normalt er forsvarligt låst, så der vil være mulighed for både at besøge løvernes og elefanternes anlæg og hjælpe dyrepasserne med at lægge foder og andre spændende ting ud til dyrene", siger Christian Higraff, komerciel direktør i ZOO.

Læs også Se billederne Der var engang, hvor Zoo havde løve og hund i samme bur

Simrende bålmad

I efterårsferien vil ZOO også invitere indenfor i varmen og have nye og spændende streetfood-lækkerier på menuen. Som specialister i at bruge naturen som køkken, vil folkene fra Gourmensch stå for at lave mad over bål, hvor de også deler ud af tips og tricks.

"Der vil være masser af røg, ild og damp – og frem for alt rigtig god mad! Henover sommeren har vi testet forskellige varianter af street food og andre madkoncepter i høj kvalitet, og vi er nu klar til at skrue helt op for et bredt sortiment", siger Christian Higraff. 

Der er selvfølgelig arrangeret aktiviteter helt ned i børnehøjde, hvor haven naturligvis sørger for at leg og læring går hånd i hånd. 

Hvis man går med dyrepasserne rundt, er der fri mulighed for at stille alle de spørgsmål, man kan finde på, og ellers står haven klar til at fortælle alt om dyrene, både de søde og harmløse, men også de skræmmende og farlige.

"Vores formidlere tager også fat i uhyggelige dyr som edderkopper og flagermus og fortæller, hvorfor de i virkeligheden er mere seje og fascinerende end skræmmende," siger Christian Higraff.

Læs også København i top tre over verdens bedst omtalte storbyer

Fuldt program

Efterår i ZOO - udvalgte aktiviteter

Alle dage
MØD EN DYREPASSER
HVOR: Løveanlægget, Elefanthuset og Abejunglen 
HVORNÅR: Alle dage i efterårsferien kl. 13.00

EN CHIMPANSEDYREPASSER FORTÆLLER
HVOR: Abejunglen
HVORNÅR: Alle dage i efterårsferien kl. 13.00

15. og 17. oktober
​​​BESØG LØVEANLÆGGET - HVIS DU TØR!
HVOR: Løveanlægget
HVORNÅR: 15. og 17. oktober kl. 14.30-15.30

16. og 18. oktober
GÅ I ELEFANTERNES FODSPOR
​​​​​​HVOR: Elefanthuset
HVORNÅR: 16. og 18. oktober kl. 14.00-14.30 

kilde: Københavns ZOO

Du kan se alle aktiviteterne i ZOO her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?