00:23

65-årige Benny Christiansen har boet i Æblehaven i 17 år, og han glæder sig over, at hans kvarter er røget af ghettolisten. Video: TV 2 Lorry

Nu bor Benny ikke i ghetto: "Æblehaven er et godt sted"

Siden 2012 har Roskilde haft to boligområder på regeringens ghettoliste. Men nu har man endelig fået vendt den negative udvikling.

Æblehaven i Roskilde har længe døjet med et negativt stempel.

Boligområdet har i årevis befundet sig på regeringens ghettoliste. Men nu er Æblehaven røget af listen, og det samme er Rønnebærparken.

Vi har et motto, der hedder ’Æblehaven er et godt sted at bo’. Det føler jeg også selv. Jeg vil fandeme ikke herfra, det er helt sikkert. Jeg kan godt lide at bo her.

Benny Christiansen, beboer i Æblehaven og formand for den lokale afdelingsbestyrelse.

Det glæder 65-årige Benny Christiansen, der har boet 17 år i Æblehaven og er formand for den lokale afdelingsbestyrelse.

- Vi har et motto, der hedder ’Æblehaven er et godt sted at bo’. Det føler jeg også selv. Jeg vil fandeme ikke herfra, det er helt sikkert. Jeg kan godt lide at bo her. Det er dejlige lejligheder, siger Benny Christiansen til TV 2 Lorry.  

Fem kriterier afgør, om en bebyggelse eller et kvarter er på listen: 

- Beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet
- Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund
- Kriminalitetes-niveau
- Uddannelsesniveau og indkomst.

Når den store bebyggelse mellem Holbækvej og Ringstedvej nu er kommet af listen, skyldes det især, at flere er kommet i arbejde og færre er blevet idømt straffe.

Læs også Overvågning i Æblehaven

Jeg har boet her tre og et halvt år, og jeg har ikke noget at klage over. Her er stille og roligt og trygt.

Anna, beboer i Æblehaven

Oplever ingen problemer

Spørger man Benny Christiansen, så mener han ikke, at Æblehaven burde have befundet sig på listen til at begynde med.

- Jeg har hele tiden ment, at det var helt forkert, vi var på den liste. En ghetto forbinder jeg med problemer, og dem har vi ingen af. Der bor rigtig mange pensionister og førtidspensionister herude. Men vi har ingen problemer med de etniske, og kriminalitet bliver ikke begået her, siger han.  

Det samme fortæller flere andre beboere i Æblehaven, som TV 2 Lorry har talt med.

- Jeg har boet her tre og et halvt år, og jeg har ikke noget at klage over. Her er stille og roligt og trygt. Men folk kunne godt svine lidt mindre og bruge affaldsspandene til deres cigaretskoder og slikpapir, fortæller Anna, der ikke vil have sit efternavn i medierne.

Bydele på ghettolisten i TV 2 Lorrys område: 

- Mjølnerparken København
- Gadelandet/Husumgård København (ny)
- Tingbjerg/Utterslevhuse København
- Bispeparken København
- Tåstrupgård Høje Taastrup
- Gadehavegård Høje Taastrup

Fjernet fra listen: 
Charlotteager i Høje Taastrup
- Askerød i Greve
- Karlemoseparken i Køge
- Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde

Læs også Beboere arbejder sig ud af ghettoliste: 'Opskriften er sammenhold'

Glad borgmester

Både Æblehaven og Rønnebærparken kom på ghettolisten i 2012. Roskildes borgmester Joy Mogensen, soc.dem, glæder sig over den positive nyhed om, at de to boligområder ikke længere figurerer på listen.  

- I Roskilde Kommune arbejder vi for en boligpolitik i balance. Der er fortsat udfordringer i Æblehaven og Rønnebærparken, men ghettolisten viser, at vi har vendt udviklingen. Boligselskabet Sjælland, foreninger, kommunen og beboere har nu løftet Æblehaven og Rønnebærparken. Vi forsætter nu arbejdet med at skabe et sammenhængende lokalsamfund, hvor der er plads til alle, siger Joy Mogensen.

Også hos Midt- og Vestsjællands Politi har man oplevet store fremskridt i de boligområder, som tidligere var stemplet som ghettoer. 

Læs også Succes i Mjølnerparken: Banderne har forladt berygtet ghetto

Politiet roser beboere

Politiinspektør Michael Flemming Rasmussen, der står i spidsen for politiets arbejde med forebyggelse, analyse og planlægning, mener, at det primært er beboernes fortjeneste, at det er lykkedes at dæmme op for kriminaliteten. 

- Der er en masse gode kræfter i de her boligområder. Ressourcestærke mennesker, som går ind og tager ansvar for trygheden og udviklingen. Vi kan som myndighed støtte op om dem, men dybest set er det beboernes egen fortjeneste, og de kan tage æren for det her. Jeg har enormt stor respekt for dem, siger han til TV 2 Lorry.   

Læs også Askerød: Fra tomme boliger til venteliste

Udover beboernes indsats fremhæver Michael Flemming Rasmussen også organisationer, boligselskaber og kommuner som vigtige aktører, når det gælder tryghed og forebyggelse. 

- De er med til at lægge rammerne. Men hvis tingene skal lykkes kræver det, at beboerne tager det lange træk. Et godt eksempel er Askerød (ligger i Greve Kommune, red.), som har været mere berygtet end berømt. Når man går en tur dernede i dag, så kan man se, at tingene er blomstret op. Vores områdebetjent, der har været mange år i Askerød, kender alle som 'Kurt Betjent'. Han fortæller, at der aldrig har været så roligt, som der er i dag. Og det er altså fordi, beboerne er lykkedes med at stå sammen om at skabe et tryggere boligområde. Det er glædeligt og bemærkelsesværdigt, siger Michael Flemming Rasmussen.

Læs også Millionstøtte skal få ghettobørn til sportsaktiviteter