00:51

Roskilde vil have døgnåben skadestue, nu hvor supersygehuset i Køge bliver mindre end planlagt.

Mindre supersygehus i Køge giver håb for sygehus i Roskilde

Roskilde håber på at kunne redde byens sygehus, efter det er kommet frem, at supersygehuset i Køge bliver mindre end planlagt.

Supersygehuset i Køge er et prestigeprojekt, der skulle samle kompentencerne fra regionen på ét sted.

Samtidig betød planerne også, at alle de funktioner og specialer, som det store, nye supersygehus skulle samle forsvandt fra de mindre sygehuse i regionen. 

Læs også Sygehus-nedlæggelse skulle spare 50 mio.: Sparede ingenting

Nu viser det sig god, at der mangler penge til at bygge det store sygehus i Køge så stort som først planlagt.

Det giver håb i Roskilde, hvor sygehuset skulle reduceres til få arbejdspladser og ambulant behandling.

Derfor ønsker Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen (S), at nedskaleringen i Køge kan betyde en opjustering i Roskilde, hvor man ønsker både flere sengepladser og en oprettelse af skadestuen, som blev lukket i slutningen af 2016. 

Læs også Oversigt: Sådan rammer besparelser hospitalerne

- Sygehusplanen har gjort, at Roskilde sygehus og Køge sygehus faktisk hænger sammen. Men der ligger en helt masse gode og velholdte sengepladser her, det er let at rekruttere arbejdskraft og borgerne bor tæt på, siger Joy Mogensen og fortsætter:

- Så hvis det er snerper til omkring at få plads til det hele i Køge, så synes vi, at det er værd at huske på, at det hele faktisk ligger klar herinde. 

Læs også Snart slut med akutte syge på Roskilde Sygehus