Foto: Annelene Petersen / Scanpix

Millionbeløb til skoleskak: "Det er den bedste julegave"

Som en del af aftalen om finansloven for 2018 får Dansk Skoleskak to millioner kroner årligt over de næste fire år.

Fredag aften indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om finansloven for år 2018. I den aftale har partierne fundet penge til Dansk Skoleskak, som over de næste fire år kommer til at få to millioner kroner årligt.

Det er uden tvivl den bedste julegave, Dansk Skoleskak og de 50.000 børn og unge, der hver
uge træner ro, koncentration og tålmodighed med skoleskak, kunne ønske sig.

Mads Jacobsen, generalsektretær i Dansk Skoleskak

Og ifølge Dansk Skoleskak, så kommer det millionbeløb til at sikre ro og stabilitet omkring arbejdet med at styrke i alt 50.000 børn og unges faglige udvikling.

- Det er uden tvivl den bedste julegave, Dansk Skoleskak og de 50.000 børn og unge, der hver
uge træner ro, koncentration og tålmodighed med skoleskak, kunne ønske sig, siger generalsektretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, i en pressemeddelse.

Læs også Skoleskak: 0.klasserne bankede de store fra 6.

Har balanceret på kanten af skakmat

Dansk Skoleskak arbejder med skak som en pædagogisk metode for at styrke børns intellektuelle udvikling. Det er en frivillig ungdomsorganisation, og netop derfor falder beløbet på et tørt sted for organisationen.

Med bevillingen kan vi styrke indsatsen for, at det er deciderede undervisningsteams, der står for
indsatsen med skoleskak ude på skolerne, så eleverne får det maksimale læringsudbytte.

Mikkel Nørgaard, programleder for læring i Dansk Skoleskak

- Dansk Skoleskak har i flere år balanceret på kanten af skakmat, og vi er derfor meget taknemmelige for, at der nu kommer ro omkring arbejdet med at give de børn og unge, der ikke altid er dem, der råber højest, et liv med læring og uddannelse, siger generalsektretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, i pressemeddelsen.

Ifølge programlederen for læring i Dansk Skoleskak kommer finanslovsmidlerne til at kunne styrke indsatsen på skoler i hovedstadsområdet.

- Med bevillingen kan vi styrke indsatsen for, at det er deciderede undervisningsteams, der står for
indsatsen med skoleskak ude på skolerne, så eleverne får det maksimale læringsudbytte, siger Mikkel Nørgaard, der er programleder for læring i Dansk Skoleskak.

Læs også Efter års kamp: Politiheste skal igen skridte på gaderne