Efter års kamp: Politiheste skal igen skridte på gaderne

Fra hesteryg skal politiet patruljere, hvis det står til regeringen. Det giver synlighed og tryghed, mener DF.

Politiet skal sadle op og trække i ridestøvlerne. For politiheste skal igen skridte i landets gader for at øge trygheden og sikkerheden.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, der er blevet enige om at afsætte otte millioner kroner på finansloven for 2018 til at genetablere en ryttersektion i dansk politi.

Betjente til hest skaber synlighed og er til glæde og gavn for befolkningen, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- En politibetjent på en hest er en betjent, som kan ses på rigtigt lang afstand. Det giver en følelse af, at ordensmagten er til stede. 

Politiryttere er gode at have med til fodboldkampe og andre begivenheder, hvor der er mange mennesker, for de kan holde styr på store grupper, mener Peter Kofod Poulsen.

- Fra andre lande ved vi, at de er rigtigt gode at sætte ind ved demonstrationer, hvor de faktisk er med til at spare politibetjente på jorden, siger han. 

Københavns Politi havde frem til 2012 politiheste, hvor rytterisektionen blev sparet væk.

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at genetablere enheden med betjente til hest, som skal anvendes til honorære opgaver og patruljere i turistområder.

Politihestene var sidst på gaden i 2012

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere