Foto: Scanpix Danmark

Medie: Våbenhvile i bandekrig er nu forlænget

En fædregruppehar forhandlet med de rivaliserende bander i København, og det har ført til en forlængelse af våbenhvilen, skriver Berlingske.

Våbenhvilen mellem de rivaliserende bander i København skulle løbe en måned - og dermed ville den slutte mandag aften.

Men en fædregruppe fra Nørrebro, Nordvest, Tingbjerg og Mjølnerparken har forhandlet med banderne Loyal To Familia og Brothas, og det er ifølge Berlingskes oplysninger indgået en "uformel aftale om fred".

Parterne har dermed sagt ja til at lade våbene ligge foreløbigt, oplyser Berlingskes kilder i miljøet. 

Læs også Tidligere bandemedlem: Våbenhvile kan bruges til exit

Fædregruppen har forsøgt at lande en decideret fredsaftale, men det er ikke lykkedes. Forhandlingerne fortsætter dog, oplyser Berlingskes kilder.

Politi: Stadig risiko

Aftalen beroliger dog ikke politiet:

- Så længe, der ikke officielt er indgået en aftale om fred, så vurderer vi, at risikoen stadig er til stede, siger Toben Svarrer til Berlingske. 

Læs også Skrøbelig våbenhvile: Politiet frygter bandehævn for drab

Københavns Politi har tidligere i en rapport, som Ritzau har fået aktindsigt i, skrevet, at man mener, at våbenhvilken er skrøbelig, og at der stadig er risiko for nye skyderier.

Det seneste skyderi fandt sted den 9. november - to dage inden våbenhvilen startede. Her blev en 22-årig dræbt.

Politiet har registreret i alt 38 skyderier i forbindelse med bandekonflikten.

Læs også Reaktioner på våbenhvile: Fra skepsis til "stor ros"

TV 2 Lorry tog temperaturen på våbenhvilen, da den endnu ikke var blevet forlænget

02:52

Snart udløber den månedlange våbenhvile i den københavnske bandekonflikt. København har været forskånet for skyderier, siden våbenhvilen trådte i kraft 12. november. Men der er endnu ingen meldinger fra banderne om, hvorvidt våbenhvilen fortsætter - så foreløbig holder de vejret, på Nørrebro.

Luk video