Kvinder fik kemo men tabte ikke håret: Nu vil de give andre samme mulighed

En kølehætte kan forhindre, at man taber håret under kemobehandling. Men det eneste sted, det tilbydes er på kræftafdelingen i Hillerød. Nu har to kvinder sat sig for at samle penge ind til maskiner til hele landets hospitaler.

Har ses Kikki Bulskov med kølehætten under sin kemobehandling (venstre). Til højre ses hun den dag, hun blev færdig med sin kemo-behandling. Foto: Privatfoto

De fleste, der går igennem et kemo-forløb, kommer ud på den anden side uden hår på kroppen. Kemoen dræber nemlig alle hårceller.

Men både Kikki Bulskov og Benedikte Paisol skiller sig ud - de har nemlig stadig deres eget hår på hovedet.

- Jeg sad på et tidspunkt rundt om et bord med 12 kræftramte kvinder, hvor vi skulle guides i at leve med kræft. Bag os stod 12 parykstativer, og alle blev bedt om at smide parykken. Der sad jeg og kiggede på 11 skaldede kvinder, mens jeg som den eneste stadig havde hår på hovedet, siger Benedikte Paisol.

- En af kvinderne græd, mens hun fortalte om sit lange krøllede hår. Jeg tænkte, det her skal være løgn. Det vil jeg gerne ændre på, siger Benedikte.

Læs også Maja mistede håret - men med ny opfindelse har hun fået det tilbage

Forskellen på de skaldede kvinder og Benedikte og Kikki er, at de har fået kemo på Nordsjællands Sygehus i Hillerød.  Her har de haft en såkaldt kølehætte på, der gør, at de har beholdt håret, mens de får skudt kemo ind i kroppen.

Kræftafdelingen på Hillerød er det eneste sted i landet, hvor den behandling tilbydes.

Derfor er de to kvinder nu på en mission: De vil udbrede kølehættebehandling til alle sygehuse i Danmark - ikke kun på Hillerød.

- Vi vil gerne denne uretfærdighed til livs. Det skal være et tilbud til alle, siger Kikki Bulskov.

Ikke plads til flere patienter på Hillerød

For at undgå at miste håret under kemobehandling, skal man have kølehætten på i en halv time før behandlingen, under og halvanden time efter.

Det er koldt, når ens hovedbund skal køles ned til tre til fem grader. Kikki sammenligner det med at cykle med vådt hår i frostvejr. Foto: Privatfoto

Kølehætte-behandling

  • Har du spredt brystkræft, er der 70 procent sandsynlighed for, at du bevarer håret, hvis du bruger kølehætte, viser internationale studier.
  • Får du forebyggende kemo mod brystkræft er der otte til ti procent chance for, at du bevarer håret med kølehætte, viser internationale studier.
  • Generelt er der afhængigt af hvilke kemostoffer der gives ​​​​​​mellem otte og 94 procent sandsynlighed for at man beholder håret, hvis man burger kølehætte-behandling.
  • Der er ikke lavet nogle større, danske studier af effekten.
  • Kræftafdelingen deltager lige nu i et forskningsprojekt sammen med 13 andre lande, der fokuserer på livskvalitet og hårtab.

Den gør, at hovedbunden køles ned til tre til fem grader, og dermed trækker blodkarrene sig sammen.

Når blodkarrene er små, kan blodet med kemo ikke komme ind til hårstråene, og derfor er der større sandsynlighed for, at man ikke taber håret. Derudover så går hårcellerne i dvale, og det betyder, at de ikke optager det kemo, der skulle nå derud, fortæller Alice Markussen, der er første-reservelæge, Onkologisk og Palliativ Afdeling i Hillerød.

Der er stor forskel på, hvor sandsynligt det er, at kølehætten virker for den enkelte patient. Det afhænger af hvilken kræftform og hvilken sammensætning af kemostoffer, man bliver behandlet med.

- Der er nogle få kvinder, som vi slet ikke kan få til at tage imod kemo, fordi de er bange for at miste deres hår. Hvis de får kølehætte vil de gerne. De taber måske håret alligevel, men så har de i hvert fald gjort, hvad de kunne, siger hun.

Alice Markussen pointerer, at det også kan være psykisk hårdt, når behandlingen ikke virker.

Som det er lige nu, afviser afdelingen på Hillerød alle patienter, der ansøger om at blive forflyttet til for at blive kølehætte-behandlet. De har simpelthen ikke plads nok, lyder det.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside står der, at nogle læger ikke bruger metoden, fordi der er risiko for et tilbagefald, hvis der sidder kræftceller i hovedbunden. Alice Markussen oplyser, at nyere undersøgelser ikke har kunne vise øget risiko for hovedbundsmetastaser, hvis man bruger kølehætte-behandling.

Bør være standard

Kikki og Benedikte vil give den gode behandling, som de har fået videre, til andre kvinder.

- Det var vigtigt for mig at undgå at tabe håret. Jeg ville ikke stigmatiseres, når jeg skulle ned og handle, og jeg ville leve mit liv, uden at mine børn skulle synes, at det var pinligt at have en skaldet mor. I håret sidder vores identitet, siger Kikki Bulskov.

Læs også 6-årige Ea var dødssyg af kræft: Fik lov til at være prinsesse for en dag

HEr ses Benedikte Paisol før (venstre) og efter kemo (højre). Selvom hendes hår er blevet en smule tyndere, er det ikke til at se, at hun har haft kræft. Foto: Privatfoto

Derfor er de lige nu ved at samle penge ind, så de selv kan indkøbe kølemaskinerne og give dem gratis til alle landets sygehuse. Det eneste, der skal koste sygehusene penge, er de ekstra timer, som kræftbehandlingen kommer til at tage.

HÅRTAB OG KRÆFT

  • Den mest almindelige årsag til hårtab er kemoterapi i forbindelse med en kræftsygdom, men man kan også tabe håret af strålebehandling, antihormonbehandling eller imunterapi.
  • Her taber man ofte både håret på hovedet, øjenbryn og øjenvipper.
  • Hårtabet kommer som regel nogle uger efter, man er begyndt på første behandling.

- Det bør være standard på alle afdelinger. Det er forfærdeligt for både mænd og kvinder at miste håret, siger Bendikte Paisol. 

- Vi er godt klar over, at pengekassen ikke er uendelig, så derfor tænkte vi, at vi ville skaffe maskinerne og give dem gratis, siger Kikki Bulskov.

De har regnet ud, at det kommer til at koste 16 millioner at købe 55 maskiner. De har kontakt til flere større investorer, som er positiv stemt over for idéen. Selv er de overbeviste om, at pengene nok skal komme ind.

Men inden de begynder at samle millioner ind til maskinerne, så skal de sikre sig, at politikerne i regionerne og hospitalerne overhovedet ønsker maskinerne. Det er næste skridt. Indtil da opfordrer de patienter til at presse deres lokale kræftafdeling:

- Presset skal komme nedefra, for der er mange, der ikke kender det her. Så tag fat i jeres onkolog og sig, at I vil have kælehættebehandling. Så svarer de, at det har de ikke. Så siger du: Jeg kan skaffe en maskine gratis, siger Benedikte Paisol. 

Kikki Bulskov græd, da hun fik klippet sit lange hår af, inden kræftbehandlingen. Her ses hun med tåre i øjnene. Heldigvis fik hun lov til at beholde håret. Foto: Privatfoto

Politiker: Ikke kapacitet nok

Christoffer Buster Reinhardt, Kons., er formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg.

TV 2 Lorry har spurgt ham, hvorfor behandlingen kun tilbydes på Hillerød.

- Den forklaring, jeg har fået, er, at der ikke er plads på Herlev og Rigshospitalet. Det handler om kapacitet. Jeg har det også sådan, at alle vores kræftafdelinger ikke skal have det samme udstyr. Kølehættemaskinen på Hillerød er kommet ved hjælp fra donationer.

Christoffer Buster Reinhardt, Kons., er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.  Foto: Valgfoto

Lige nu kan Hillerød ikke tage flere patienter ind. Synes du, man skal udvide?

- Hvis vi skal udvide, så skal vi have mere forskning på området. Vi skal vide mere om, hvem der får gavnlig effekt af det, for det er klart, det er ikke gratis at udvide. Men jeg er positiv over for det. Det er en stor psykisk belastning at tabe håret efter kemo, siger han.

Er det ikke unfair, at det ikke tilbydes til alle?

- Principielt jo - i den bedste af alle verdner skal vi kunne tilbyde det til alle. Der lever vi bare ikke. Der har vi prioriteret behandling, der skal sikre operation og overlevelse.

To kvinder vil samle penge ind til disse maskiner - kunne du forestille dig at tage imod gaven - selvom det betyder ekstra arbejde for sygeplejerskerne?

- Ja, det vil vi se meget positivt på, og jeg vil gerne rose dem. Det er fantastisk, at vi har borgere og fonde, der går ind og vil være med til at løfte sundhedsvæsenet. De maskiner, der er på Hillerød, skal inden for kort tid skiftes ud, så det vil give mening i den sammenhæng. 

Kan det lade sig gøre at få maskinerne ind på Herlev og Riget?

- Jeg vil mene, at vi skulle lægge dem på Hillerød til at starte med, hvor de har erfaring med det i forvejen. Så kan man drive stordrift i Hillerød, og flere kan få behandlingen. Jeg er åben for dialog med gavegiverne, siger han.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik