Københavnsk caféimperium vil til udlandet

Gruppen bag den kendte café og otte andre spisesteder i København har nu kig på udlandet.

Selskabet Victor Gruppen Restauranter, der foruden Café Victor i Ny Østergade i København også ejer otte andre caféer og restauranter i København, vil i de kommende år ekspandere til udlandet.

Det skriver Berlingske Business tirsdag.

- I de kommende år vil se mod Berlin, Hamburg og Oslo. De byer minder om København, og her tror vi, vi kan sprede vores koncept, siger Torben Olsen, der er direktør i caféimperiet, til avisen.

Meldingen kommer efter at det mandag kom frem, at investeringsforeningen Maj Invest har erhvervet 50 procent af Victor Gruppen, hvis omsætning i år passerede 200 millioner kroner.

Nye koncepter

Ud over Café Victor består koncernen af Geist, PS Bar & Grill, Fiat, Ravage, The Market, El Nacional, Lusso og Restaurant Kanalen, der som den eneste af restauranterne er beliggende på Christianshavn. Resten ligger alle i Indre By.

Der vil ikke være tale om at åbne afdelinger af de københavnske restauranter i udlandet. Man vil i stede finde på nogle nye, selvstændige koncepter inden for samme genre, såkaldt fine casual dining, skriver Berlingske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik