Københavns Kommune får revisor-kritik: Kontrollen halter

Revisionsfirmaet Deloitte retter kritik mod Københavns Kommune. Kommunen har ikke styr på bogføringen og intern kontrol, lyder det.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune.

Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller.

Det skriver DR P4 København.

Her viser en stikprøvekontrol, at der i flere tilfælde mangler dokumentation og beskrivelse af de forskellige poster i kommunens udgifter.

quote Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

Dermed kan kommunen ikke se, om der foregår misbrug af pengene, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

- Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. 

Københavns Kommune afviser risiko for misbrug

Ifølge Københavns Kommune er der dog ikke fundet noget misbrug sted. Det afviser koncerndirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Ivan Kristoffersen. Han mener, at alle udgifter bliver korrekt noteret.

quote Af og til skal en udgift flyttes til en anden post i regnskabet, og det er i den forbindelse, at der ikke er tilstrækkelige posteringstekster og dokumentation

Ivan Kristoffersen, Koncerndirektør Økonomiforvaltningen

- Men af og til skal en udgift flyttes til en anden post i regnskabet, og det er i den forbindelse, at der ikke er tilstrækkelige posteringstekster og dokumentation. Vi arbejder med det i alle forvaltninger, men vi er ikke i mål, siger Ivan Kristoffersen til DR.

Det er andet år i træk, at revisorerne påpeger problemet med utilstrækkelig bogføring af udgifterne.

Desuden påpeger revisionsrapporten, at kontrollen med inddragelse af medarbejderdankort for tidligere medarbejdere er for dårlig.

Og det er en sag, der bør tages meget alvorligt, siger Per Nikolaj Bukh:

- Selvom man ikke kan forvente, at medarbejdere misbruger dankortet, så er der mulighed for at der kan ske fejl. Går man med kommunens dankort i pungen, kan man ved et uheld komme til at køre det igennem i stedet for sit eget.

Hos Københavns Kommune medgiver man, at der arbejdes på at løse problemet.

quote Vi er meget enige med revisionen i, at den centrale kontrol kan styrkes

Ivan Kristoffersen, Koncerndirektør Økonomiforvaltningen

- Vi er meget enige med revisionen i, at den centrale kontrol kan styrkes. Nu sørger vi for at have nogle ugentlige rutiner, der sikrer, at vi lukker alle dankort for de medarbejdere, der fratræder i kommunen, siger Ivan Kristoffersen.

Han vurderer desuden, at der er 'en del' dankort ude hos fratrådte medarbejdere. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20191202-185848-6-1920x1280we

playNu kommer den nye ghettoliste: Her frygter man at blive Københavns tredje hårde ghetto

anna

galleryNy vej flytter lastbiler fra baghaven - men nu er skolebørn i fare, mener beboere

Still Lynetteholmen Grafik 2 HEMO 2 billeder

playNy plan for Lynetteholm lammer lystbådehavn - og naboer skal forberede sig på støj

60_percent

playCoronarestriktioner på vej i 17 hovedstadskommuner, erfarer TV 2

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere