Foto: Scanpix

Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

Foto: Claus Bech / Scanpix

Foto: Thomas Lekfeldt - Scanpix

Foto: Erik Refner - Scanpix

Foto: Sigrid Nygaard / Scanpix

1 af 6

Sådan gik det for kendisserne til valget

Ole Stephensen er med 580 personlige stemmer blevet valgt ind i Gentoftes kommunalbestyrelse.

Flere kandidater, med en fortid på de danske tv-skærme, har klaret sig godt ved kommunalvalget, viser optællingen af de personlige stemmetal. 

Blandt dem er den kendte skuespiller og tv-vært Ole Stephensen, der med et betragteligt antal personlige stemmer valgt ind i Gentoftes kommunalbestyrelse.

Det sker, selv om den nyvalgte politiker stod som den allersidste kandidat på De Konservatives liste.

- Humøret har det rigtig godt, siger Stephensen til TV2 Lorry efter beskeden om, at han ved tirsdagens valg har fået 580 personlige stemmer. 

Læs også Morten Løkkegaard valgt ind: Nu overvejer han at trække sig

Endnu mangler fintællingen i kommunen dog, så der kan ske små forskydninger. 

Ole Stephensen er skuespiller, filminstruktør og har arbejdet som studievært på TV2's Go' Morgen Danmark. 

Netop den årelange profilering i offentligheden kan ifølge Stephensen være grunden til, at han nu er havnet i byrådet.

- En stor del af det skyldes selvfølgelig, at folk allerede ved, hvem jeg er. Jeg håber, at resten af stemmerne betyder, at folk ved, hvad jeg står for, siger politikeren til TV2 Lorry.

Læs også Kendte får politisk debut ved KV: "Det er ikke en lige kamp"

Også rejseambassadør hos Bravo Tours Stig Elling har fået et godt valg, og er kommet ind for De Konservative på Frederiksberg Rådhus. 

Han er kommet ind med 449 personlige stemmer, viser en fintælling, og er tilfreds med resultatet.

- Jeg synes, det er flot for en mand på 70 år, siger han. 

  Foto: Claus Bech / Scanpix

I samme kommune er den tidligere professionelle cykelrytter, og nuværende sportsdirektør for Quick-Step Floors, Brian Holm, stillet op. 

Ifølge De Konservative på Frederiksberg, står det nu klart, at han er kommet ind.

  Foto: Thomas Lekfeldt -Scanpix

Læs også Kendt skuespiller: "Jeg er blevet kaldt nynazist"

Glæden over at være valgt ind gælder dog ikke for entertaineren Amin Jensen, der er stillet op for Nationalpartiet. 

Partiet kom slet ikke ind ved dette kommunalvalg, og dermed må Amin Jensen sande, at det ikke bliver til en karriere i kommunalpolitik foreløbigt. 

  Foto: Scanpix

Den kendte skuespiller og filminstruktør Tomas Villum Jensen stillede op for Liberal Alliance i Fredensborg Kommune.

Det lykkedes ham ikke at blive valgt ind i byrådet, hvor Liberal Alliance dog beholdte sit ene mandat. 

  Foto: Erik Refner - Scanpix

Skuespiller og forfatter Chili Turell var stillet op for Alternativet på Frederiksberg. Her får Alternativet ét mandat, men da stemmefordelingen er meget meget tæt er det besluttet, at der skal omtælles. 

Chili Turell er ikke kommet ind. Til BT sagde hun tidligere i dag: 

- Under alle omstændigheder er jeg glad for, at Alternativet har fået et mandat.

Læs også Limousinekørsel: Amin Jensen kører vælgere til stemmeboksen

  Foto: Sigrid Nygaard / Scanpix

02:37

Én af dem er tv-manden Ole Stephensen.

Luk video