Foto: TV 2 Lorry

Hovedstaden taber: Regioner i slagsmål om læger

For at lokke speciallæger til at tage job på provinssygehusene har regionerne indført et loft for ansættelser på flere sygehuse i Region Hovedstaden

Flere sygehuse i provinsen har igennem længere tid haft svært ved at skaffe kvalificerede speciallæger. Det forsøger Danske Regioner nu at lave om på ved at forhindre flere store sygehuse i hovedstadsområdet i at ansætte nye speciallæger.

Aftalen er indgået i bestyrelsen for Danske Regioner, og her har formanden for Region Hovedstaden - Sophie Hæstorp Andersen (Soc.dem) stemt for.  Og noget usædvanligt bliver aftalen nu kritiseret af en embedsmand i Region Hovedstaden - nemlig koncerndiektør Svend Hartling.

-Hvis man skal sikre, at den faglige udvikling fortsætter, så kan man ikke pludselig låse sig fast på antallet af speciallæger. Hvis man transplanterer bugspytkirtler, kan man ikke sige til patienten ‘det kan vi desværre ikke, for vi har låst vores antal af speciallæger’,« siger Svend Hartling til bladet Dagens Medicin.

 

Læs også Hæstorp om lægestop: Det er en nødløsning

 

Aftalen er to-årig og træder i kraft fra årsskifet. Den indebærer, at universitetssygehuse i den periode ikke kan udvide antallet af speciallæger.  Aftalen rammer Rigshospitalet/Glostrup Hospital og Herlev/Gentofte Hospitaler og 

Også på Rigshospitalet møder aftalen kritik.

-Det er lidt af en udfordring, når vi har til opgave at behandle patienter fra hele Danmark – fra Harboør til Nørrebro. Der er behandlinger og opgaver, som kun bliver foretaget på Rigshospitalet, og der kan vi blive udfordret, hvis man fastfryser antallet af speciallægerne. Vi er nødt til løbende at tilpasse vores kapacitet på de områder, og det kan betyde, at vi så bliver vi nødt til at skrue ned på andre afdelinger, der ikke har samme specialiserede niveau,« siger Per Christiansen, hospitalsdirektør på Rigshiospitalet til Dagens Medicin.

Læs også Borgmesterkrig: Sjællandske borgmestre langer ud efter jyske kollegaer