En lille, brun mus sidder stille i hjørnet af en boks. Ud fra toppen af musens hoved stikker et langt kabel. Den ene ende sidder inde i musens hjerne, mens den anden ende er koblet til apparater i laboratoriet.
Med blikket skarpt rettet mod musens mindste bevægelser, holder hjerneforsker og professor Ole Kiehn fra Københavns Universitet et skarpt øje.
I et splitsekund blinker det blåt fra musens hoved.
- It's running! It's running very fast, siger Ole Kiehn til sin italienske kollega, Roberto Leiras, mens hans øjne følger musen, der er spurtet til den anden side af boksen.
Med en laser, der går gennem kablet og ind i musens hjerne, har Ole Kiehn fået musen til at løbe ved at stimulere dyrets bevægelsescenter.
Med andre ord er det lykkedes ham at fjernstyre et pattedyr.
Behandling af neurologiske lidelser
Det er et uopklaret mysterium, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den har effekt på kroppens bevægelser, og selv de dygtigste eksperter ved i virkeligheden meget lidt om hjernen.
Men en af dem, der kommet et stort skridt tættere på at finde svaret på, hvordan hjernens nerveceller og rygmarven samarbejder, er netop professor Ole Kiehn fra Københavns Universitet.
Ole Kiehn har gennem sin karriere forsket i pattedyrs evne til at bevæge sig ved at undersøge musehjerner for at finde ud af, hvordan dyret er i stand til at gå og bevæge sig.
Der findes masser af hjernesygdomme, som også påvirker vores bevægelser og motorik, og vi vil gerne bruge vores basale viden til at forstå, hvordan de her sygdomme udvikler sig
Torsdag får han sammen med overrakt verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize 2022, for sin forskning i pattedyrs evne til at bevæge sig - og for at afdække det nervecellenetværk i hjernen, der styrer bevægelser.
Bortset fra det fascinerende aspekt i at kunne fjernstyre et dyr gennem dets hjerne, så er der andre, væsentligt mere udbytterige og betydningsfulde fordele ved Ole Kiehns forskning.
Hans opdagelser puster nemlig liv til håbet om at blive klogere på bevægelsesforstyrrelser og svære neurologiske lidelser - og måske endda finde måder at behandle dem på.
Herunder blandt andet patienter med Parkinsons sygdom. Hver fjerde med lidelsen udvikler nemlig med tiden motoriske problemer, der betyder, at de får svært ved at gå.
- Først og fremmest kan vi bruge det til at forstå, hvordan hjernen virker. Det er basalforskning. Det betyder, at man også i menneske-forsøg skal fokusere på det her område og den type nerveceller, der findes i det her område, forklarer Ole Kiehn til TV 2 Lorry.
- Der findes masser af hjernesygdomme, som også påvirker vores bevægelser og motorik, og vi vil gerne bruge vores basale viden til at forstå, hvordan de her sygdomme udvikler sig og eventuelt finde behandlinger.
Afgørende ny viden
Når Ole Kiehn torsdag får overrakt Lundbeck Fondens hjernepris, The Brain Prize 2022, for sin forskning, vil overlæge Annemette Løkkegaard fra Bispebjerg Hospital være blandt dem, der klapper højest.
Hun er leder af Bispebjerg Hospitals Deep Brain Stimulation Team. Her behandler man patienter ved at stimulere dele af hjernen.
Annemette Løkkegaard håber, at Ole Kiehns forskning kan bruges til at udvikle Deep Brain Stimulation til at kunne bruges endnu mere effektivt.
- Det er via den her grundlæggende viden, at vi får nogle byggesten, vi kan bygge videre på og skabe ny og bedre behandling til patienter, der for eksempel har Parkinson. Selvom vi har en god behandling mod Parkinson, er den ikke god nok, siger hun til TV 2 Lorry.
Ole Kiehns kortlægning af hjernen bringer helt afgørende, ny viden på bordet, mener Martin Meyer, der er direktør for Lundbeck Fondens hjernepris.
- Hjerneforskere har været fascineret af det her i årtier, men det har været et mysterium. Ole Kiehn har løftet sløret for den del af hjernen, siger Martin Meyer.
Det er direktørens håb, at anerkendelse til hjerneforskere – for eksempel via hjerneprisen – kan sætte fokus på området.
- Vi har meget lidt viden om, hvordan hjernen virker, og hjernesygdomme lægger store byrder på samfundet og familier, så det er helt afgørende, at vi investerer i hjerneforskning, siger han.
Det er umuligt at sige, hvornår Ole Kienhs forskning kan bruges til at udvikle nye behandlinger.
