Københavns Vestegns Politi efterlyste mandag eftermiddag en 52-årig kvinde, der var gået fra Hvidovre Hospital. Foto: Claus Bech / Scanpix

Opdatering: 52-årig er tilbage på hospitalet

Opdatering: Kvinden er nu tilbage på hospitalet. Politiet takker dem, som kiggede efter hende.

Politiet beder offentligheden om hjælp til at få kontakt til en 52-årig kvinde, der mandag morgen 8.45 gik fra Hvidovre Hospital. Politiet beskriver kvinden som thailandsk af udseende, iført briller, hvid bluse, rød trøje, sorte bukser og rødt mønstret tørklæde. 

Kvinden er efterlyst, da hun pludselig er gået fra Hvidovre Hospital i forbindelse med, at hun er indlagt for en hjerneskade. 

Læs også Opdatering: Ungt svindlerpar anholdt

- Vi vil gerne vide, hvor hun er henne. Hun skulle være i stand til at tage vare på sig selv, men optræder ifølge hospitalet konfus. Vi er i tvivl, om hun selv ved, hvor henne i verden hun er. Og vi er ej heller sikre på, om hun er klar over, at hun er gået, lyder det fra Søren Enemark, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi. 

Familien, der bor i Greve, har ikke hørt fra hende, og politiet har selv ledt i området omkring hospitalet, men uden held. 

Hvis du ser kvinden kan du godt selv tage kontakt, da hun ikke anses som farlig. Derefter bedes du ringe til politiet på 114. 

Læs også Knivstukket 38 gange: Indsamling skal give Cecilie et nyt liv