Bronzefiguren flyttes, da den skal istandsættes. Foto: Gentofte Kommune

Foto: Paul Jacobsen - Køs (Museum for kunst i det offentlige rum) Foto: køs PR-foto

1 af 2

Græsk gudinde var slet ikke stjålet alligevel

En 2,5 meter høj græsk gudinde er forsvundet fra sin vante plads foran en skole i Charlottenlund. Politiet modtog en anmeldelse, om at den var stjålet, men nu afviser kommunen.

Denne artikel er klokken 16.20 opdateret med nye oplysninger.

En statue af en græsk gudinde blev meldt stjålet natten til fredag. Det oplyste Nordsjællands Politi i deres døgnrapport. 

"Mange fantaserer muligvis om at dele livet med en græsk gud eller gudinde, men de færreste vil dog gå så vidt, som en eller flere tyve har gjort. En statue forestillende den græske gudinde Athena blev således klokken 09.55 meldt stjålet, efter den ikke længere var at se på sin vante plads foran Skovgårdsskolen," skriver politiet.

Men nu oplyser kommunen , at bronzefiguren blot er flyttet til Nationalmuseets værksted, hvor den skal istandsættes hen over vinteren.

"Athena vil vende ren og fin tilbage til Skovgårdsskolen til foråret. Bronzefiguren er en af flere kunstværker i det offentlige rum, som istandsættes i løbet af den kommende tid," oplyser Gentofte Kommune på deres Facebookside. 

Her kan du se billeder af den: 

Statuen stod foran Skovgårdsskolen. Foto: Paul Jacobsen - Køs (Museum for kunst i det offentlige rum) Foto: køs PR-foto

Den forestiller den græske gudinde Athena. Foto: Paul Jacobsen - Køs (Museum for kunst i det offentlige rum) Foto: køs PR-foto

Læs også Bøller kastede statue og brosten mod politiets foto-vogn

Læs også Hærværk mod Lise Nørgaard-statue: Vi blev rigtig kede af det