Foto: Yvonne Nielsen

Foto: Yvonne Nielsen

Foto: Yvonne Nielsen

1 af 3

Genial opfindelse: Slut med væltede løbehjul

Skolepedel i Hvidovre har opfundet en både smart og billig løsning på et problem alle folkeskoler kæmper med i denne løbehjulstid.

"Throwback friday" - Geniale opfindelser fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Især når det er så simpelt som denne fra Hvidovre. Derfor får denne artikel fra juni et "genoptryk". 

- Det er altså ikke fordi, jeg er sådan en opfindertype, lyder det beskedent fra Brian Clemmesen, da TV 2 Lorry ringer ham op.

Ikke desto mindre har Brian Clemmesen opfundet en enkelt, men ganske genial løsning på et stort hverdagsproblem for mange folkeskoler.

Han har nemlig lavet en væghængt løbehjulsholder. 

Læs også Danmarks første emballagefrie supermarked åbner på Vesterbro

- Det startede med at løbehjulene stod på gangene inde på skolen. Og de jo vælter jo for et godt ord og de fylder meget, fortæller Brian Clemmesen.

- Så bad ledelsen mig om at finde på en løsning. Vi kiggede først på flere købeløsninger med færdige stativer. Men de koster jo spidsen af en jetjager. 5.000-10.000 kroner og så kan der kun står 10 løbehjul i.

- Men så satte jeg mig ned og begyndte at tegne lidt. Og så kom det bare.

Løsningen blev to træklodser, to øskner og en lille stump wire. Løbehjulene hænger nu på ydervæggene på Gungehusskolen i Hvidovre. 

Læs også Københavnske forskere afslører hvad Darth Vader fejler

I alt er det plads til 60 løbehjul og børnene kan låse dem fast, hvis de har en lille hængelås med hjemmefra.

Brian Clemmesen anslår, at hver holder koster ca. 40 kroner og altså langt mindre end de færdigkøbte løsninger.

- Jeg skulle måske have taget patent på dem, funderer Brian Clemmesen, hvis titel er teknisk serviceleder, det man før i tiden kaldte skolepedel, som han selv pointerer.

- Men det er nu så besværligt med patenter, men andre skoler er da velkomne til at ringe, hvis de skulle få brug for hjælp, afrunder Brian Clemmesen. 

Læs også FIK DU LÆST: Genial sneglefælde i mælkekarton