Frank drev Facebook-svindler til vanvid: Nu er der nyt

Efter mere end 40 beskeder frem og tilbage ophørte svindlerens tålmodighed med Frank Flemming Jensen. Bedrageren er gået i flyverskjul.

Foto: TV 2 Lorry

Husker du Frank Flemming Jensen fra Christianshavn?

Han har gjort det til en personlig vendetta at få Facebook-svindlere ned med nakken. Og det går ret godt. 

For to år siden gik hans drilleri af en barmfager "Sandra Jones" verden rundt, da han svarede kvinden med citater fra Adeles sang "Hello". 

Og denne sommer var det så den hjælpsomme långiver "Michael Møller Jørgensen", der blev revet rundt i manegen. 

Læs også Frank driver Facebook-svindlere til vanvid: Driller falske sælgere på nettet

Kørte svindleren træt

Da TV 2 Lorry senest berettede om Frank Flemming Jensens drillerier af "långiveren", endte korrespondancen mellem de to uden vished om, hvorvidt der blev indgået en form for aftale. 

Frank Flemming Jensen forklarede svindleren igen og igen, at han selvfølgelig meget gerne ville låne 5 millioner kroner til en båd. 

Læs også Oplev morild lige nu i Roskilde Fjord: Havets svar på nordlys

Desværre resulterede en Google Translate-"misforståelse" dog i, at Frank Flemming Jensen troede, han skulle have en flaske opløsningsmiddel stående hjemme i rengøringsskabet som en slags sikkerhed for lånet. 

Meget tydede på, at den ukendte bedrager blev så træt af misforståelsen, at han opgav svindelnummeret. Men faktisk fortsatte spillet mellem de to, erfarer TV 2 Lorry. 

Du kan se anden halvdel af korrespondancen nederst i denne artikel. 

"Jeg kræver, at alle mine klienter er opløsningsmiddel," skrev bedrageren. Og det skulle han ikke have gjort.  Foto: Screendump

Frank Flemming Jensen kan heldigvis godt skaffe en flakse acetone.  Foto: Screendump

Bruger erfaring fra impro comedy

Frank Flemming Jensen er både kørerlærer og improkomiker. Og denne weekend stiller han op til DM i impro comedy i Odense. 

Teknikken fra denne disciplin er netop, hvad han benytter i samtalen med svindlerne, forklarer han. 

- Når jeg går ind på en scene, så får jeg et bud på en samtale, som jeg er nødt til at gribe. Jeg må spille en improviseret karakter, så jeg skal ikke tænke som Frank. I tilfældet her med långiveren er min rolle en naiv person. Det er impro comedy på skrift, siger han. 

I alt nåede de to at sende over 40 beskeder frem og tilbage, før bedrageren opgav svindelnummeret. 

Bliver stoppet på gaden

Efter omtalen i TV 2 Lorry og den virale succes på Facebook bliver Frank nu stoppet på gaden. Flere har henvendt sig til ham, fordi de også er begyndt at bekrige bedragerne på sociale medier. 

- Jeg er simpelt hen så glad, hvis det her resulterer i, at scamerne spilder tiden. Jeg håber i hvert fald, at denne "Michael Møller Jørgensen" føler, at tiden er spildt, siger han. 

- En kvinde har henvendt sig til mig og fundet ud af, at svindleren eller svindlerne muligvis stammer fra Burkina Faso. Flere af de her profiler har nemlig samme venner, forklarer Frank Flemming Jensen og tilføjer: 

- Jeg forestiller mig, at nogle måske har et fælles kontor, hvor de opretter profiler og liker hinandens sider.

Læs også Freja blev snydt i desperat boligjagt - mistede 12.000 kroner til svindler

"Er du ligeglad med min mund?"

Adspurgt, hvad Frank Flemming Jensen selv finder sjovest ved den seneste samtale, svarer han:

- Det er, når svindleren bliver træt og skriver: "Er du ligeglad med min mund?". Det er simpelthen et fantastisk udtryk, som vi bør bruge herhjemme. Jeg er jo kørelære, og jeg er begyndt at sige det til mine elever, hvis de ikke kigger sig over skulderen, når jeg beder dem om det, siger han.

- Det er vel oversat fra "Read my lips", eller måske er det et udtryk i Burkina Faso, tilføjer han. 

Den såkaldte Michael Møller Jørgensen har nu blokeret Frank, hvorfor han har hængt en efterlysning i den lokale bager på Christianshavn. 

Se sidste del af samtalen nedenfor - første del findes i artiklen her.

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

  Foto: Screendump

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik