Freja blev snydt i desperat boligjagt - mistede 12.000 kroner til svindler

Svindlere udlejer intetanende københavneres lejligheder for at stjæle depositum og forudbetalt leje fra desperate boligsøgende.

Freja Lilli Wirlander var én blandt mange danskere, som midt i sommermånederne søgte efter en bolig i hovedstadsområdet. 

Hun og hendes kæreste var gået fra hinanden, så det skulle gå hurtigt.

quote Lektien er desværre, at man skal være skeptisk. 

Freja Lilli Wirlander

Desværre var timingen dårlig, for mange tusinde andre leder også efter bolig omkring København kort før uddannelsesstart og sommerferiens afslutning. 

Freja Lilli Wirlander blev derfor glad, da en bekendt sendte hende et link til en lejlighed i Valby. 

- Jeg skulle hurtigt finde noget at bo i, så det lød godt. Det var en ekstern annonce på lejebolig.dk, så jeg endte på Den Blå Avis. Her henvendte jeg mig så til udlejer, som hedder Jeanette Pedersen, forklarer hun. 

Korrespondancen virkede reel

Hvad Freja Lilli Wirlander endnu ikke vidste var, at Jeanette Pedersen ikke eksisterer. Det er i hvert fald ikke hende, som ejer lejligheden. 

Det gør Nikoline Petersen nemlig, og hende talte TV 2 Lorry med søndag

Hun undrede sig over, at fremmede begyndte at ringe til hende, for hun var ikke ved at flytte nogen steder. Desværre ringede Freja Lilli Wirlander dog ikke, så hun opdagede aldrig, at noget var galt. 

Freja Lilli Wirlander kommunikerede i stedet via e-mail med den ukendte Jeanette Pedersen, og her fattede hun ikke mistanke.

- Vi blev enige om, at jeg godt måtte få lejligheden. Jeg måtte leje på ubestemt tid. Jeg måtte gerne have husdyr. Det var reelle svar, og hun svarede hurtigt, forklarer hun. 

Svindler brugte scam-side

Herefter fik Freja Lilli Wirlander et link til en falsk AirBnb-side, hvor hun kunne booke lejligheden. Det er en fremgangsmåde, som er set før, hvor svindlere efterligner kendte hjemmesider, og kun en lille detalje er ændret i internetadressen.

- Jeg ved godt, at jeg virker som en naiv tåbe, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg overførte de her 12.000 kroner, selvom jeg ikke havde set lejligheden. Men det gør man jo normalt heller ikke på AirBnb, forklarer Freja Lilli Wirlander.

Pengene skulle svare til to måneders husleje og blev overført via en bankoverførsel. 

- I banken sagde de, at jeg ikke får pengene tilbage, med mindre at Jeanette - eller hvem det nu er - godkender det. Politiet sagde også, at jeg skulle anse de 12.000 kroner som tabte, siger hun.

Stol ikke på fremmede

Freja Lilli Wirlander fattede mistanke, da udlejer vendte tilbage og ville have hende til at overføre mere. 

Forklaringen lød, at hendes kæreste havde fået et bedre tilbud, men at lejligheden kunne blive Frejas, hvis hun overførte 12.000 kroner mere. 

- Jeg synes sgu, det har været hårdt og ikke særlig sjovt. Jeg skulle flytte, fordi jeg var gået fra min kæreste. Oven i det er det en stor mundfuld, siger Freja Lilli Wirlander, der dog godt kan grine lidt nu at den groteske situation. 

- Lektien er desværre, at man skal være skeptisk. Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det også for godt til at være sandt, siger hun. 

Heldigvis har hun fundet et andet sted og bo med hjælp fra søde mennesker omkring hende, siger hun. 

FEM GODE RÅD FRA KØBENHAVNS POLITI

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere