Demonstrant foran politiet under demonstrationen foran det nye Ungdomshus på Dortheavej i København. Foto: alarm112danmark.dk

Fond: Ballademagerne kom ikke fra Ungdomshuset

Fonden Jagtvej 69 mener ikke, at brugerne af Ungdomshuset på Dortheavej, var involveret i ballade og stenkast under demonstrationen i onsdags.

Fonden Jagtvej 69 mener ikke at brugerne af Ungdomshuset på Dortheavej var involveret i ballade og stenkast  under demonstrationen i onsdags. Det fremgår af en redegørelse TV 2 Lorry er kommet i besiddelse af.

Der står blandt andet:

"De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen."

Redegørelsen fra Fonden Jagtvej 69 er lavet til København kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og beskriver forløbet under demonstrationen 1. marts.

Se flere billeder herfra på Localeyes.dk.

00:46

I videoen her ses demonstranter ødelægge flere banker langs Nørrebrogade.

Luk video

Læs også Hærværk under demo: Masser af ødelæggelser på Nørrebro

I følge redegørelsen blev balladen udført af enkeltpersoner og den helt kom bag på brugere af ungdomshuset, som havde indkaldt til en fredelig demonstration.

Fonden skriver også, at brugerne af Ungdomshuset var i kontakt med politiets indsatsleder og hjalp politiet med at håndtere situationen.

I rapporten kan man også læse, at der i kommunens driftsoverenskomst med Ungdomshuset står, at Ungdomshuset ikke må anvendes til ulovlige formål herunder kriminelle aktiviteter i form af vold, hærværk, og handel med euforisrende stoffer. Der står også, at driften skal ske uden unødvendige gener for for beboere og erhvervsdrivende naboer.

Betingelser som Fonden Jagtvej 69 altså mener er overholdt i forbindelse med demonstrationen.

Læs også 10 år efter rydningen: Her er planerne for Jagtvej 69