Færre bliver dræbt på vejene

Det er ikke længere lige så livsfarligt at bevæge sig ud i trafikken, som det var tidligere.

Arkivfoto Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Antallet af dræbte i trafikken var sidste år det laveste i fem år, når man ser på de fire politikredse, som dækker Lorryland.

Politikredse i Lorryland

  • Københavns Politi 
  • Københavns Vestegns Politi 
  • Nordsjællands Politi 
  • Midt- og Vestsjællands Politi 

I de fire politikredse mistede i alt 43 mennesker livet i trafikulykker i 2017. Det er væsentlig mindre end de 75, der døde i trafikken året før, hvor tallet dog også var rekordhøjt. 

Antallet af ulykker er ellers nogenlunde ens, men mere sikre biler og mere sikre veje med for eksempel autoværn kan kan være to forklaringer på, at færre af ulykkerne får dødelig udgang, skriver Vejdirektoratet i en ny rapport.

Generelt er antallet af trafikdræbte faldet støt siden starten af 1970'erne. 

Læs også Hver fjerde har været tæt på: Sådan undgår du højresvingsulykker

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret