Elever om nycirkus: Vi bliver modige og får selvtillid

Flere kommuner har sat nycirkus på skoleskemaet. Eleverne oplever, at hvis de tror på sig selv, så kan de lære ting, som de først ikke troede, de kunne lære.

Rose og Villads går i sjette klasse. De skal ind på scenen og optræde med nycirkus i Brøndbyhallen. Som noget nyt har flere kommuner her i vores område sat nycirkus på skoleskemaet. Ude på skolerne tror de på, at børn som Villads og Rose får mere mod, når de kaster sig ud i nycirkus.  

Se indslag om hvordan nycirkus med akrobatik og jonglering på mange skoler giver eleverne selvtillid og styrker dem fagligt

- Man tænker først: Det her kommer jeg aldrig igennem. Men nu hvor jeg er her nu, så tænker jeg, at jeg har opnået så meget i løbet af de seks uger. I starten havde jeg aldrig tænkt, at jeg kunne gøre det her. Men det har jeg så gjort nu. Sådan siger Rose Lindberg Ougaard, der går på Brøndbyvester Skole i Brøndby. 

Nycirkus i idrætstimerne

Siden nytår har Rose og de andre børn været i gang med Nycirkus-forløbet i idrætstimerne. Det handler ikke kun om at lære noget nyt og sjovt. Det handler også om at give Rose og de andre elever mere selvtillid. 

- I starten er det rigtig uhyggeligt. Men så presser de een lige godt nok til, at man tør kaste sig ud i det, siger, Rose Lindberg Ougaard. 

quote I starten er det rigtig uhyggeligt. Men så presser de en lige godt nok til, at man tør kaste sig ud i det, siger, Rose Lindberg Ougaard. 

Rose Lindberg Ougaard, 6. klasse, Brøndbyvester Skole

 

Villads går også i sjette klasse på Brøndbyvester Skole og har haft nycirkus i idrætstimerne. Han er også med ved nycirkus-opvisningen i Brøndbyhallen. Han synes, han har lært en metode til at klare nye opgaver. 

- Tro på det og start stille og roligt, siger Villads Bleiback.

quote Tro på det og start stille og roligt...Villads Bleiback.

Villads Bleiback, 6. klasse, Brøndbyvester Skole.

Også selvom han i begyndelsen var han usikker, når han skulle kravle op i "menneske-pyramiden", hvor eleverne skal stå på ryggen af hinanden.  

-  I starten var jeg lidt bange for, om vi ville falde ned, eller om de ville falde ned på mig, siger Villads Bleiback. 

Ok at fejle

I andre kommuner har de også fået nycirkus ind i timerne. For eksempel i 8.b. på Toftevangskolen i Rudersdal Kommune i Nordsjælland. Her oplever eleverne, at de nu er bedre til at tackle udfordringer.  

- Især i fag som man ikke føler sig så komfortabel med, hvis man nu ikke føler sig komfortabel med at række hånden op...så var man i nycirkus måske tvunget til at gøre det. Og så var det også ok at fejle, siger Katrine Davis Bonefeld, der går i  8.b. på Toftevangskolen. 

-  I stedet for at sidde og have negativ energi, hvis man skal lære noget, og man tænker: "Det gider jeg ikke engang at gå i gang med, for jeg ved, at jeg ikke kan fuldføre det". Altså så kan man i stedet starte med en  positiv indstilling og tænke: " Det her kan jeg godt, hvis jeg virkelig prøver", siger  Ida Marie Holmer, der også går i 8.b. på skolen.  

Fokus på øvelse og koncentration 

Sådan oplever de det i Rudersdal Kommune, og sådan er det også i Brøndby. Villads mener, at han med hjælp fra nycirkus er blevet bedre til at overvinde sig selv. Og at han har lært noget, som han også kan bruge andre steder end i cirkusmanegen.  

-  Alt kan ske, hvis man bare tror på det. Hvis man bare øver hele tiden, og hvis man koncentrerer sig. Så skal det nok blive til noget, siger Villads Bleiback. 

 

quote Alt kan ske, hvis man bare tror på det. Hvis man bare øver hele tiden, og hvis man koncentrerer sig. Så skal det nok blive til noget. 

Villads Bleiback, 6. klasse, Brøndbyvester Skole

Sådan er meldingen fra Villads i Brøndby. Og det er også den slags erfaringer, som eleverne har fået i 8. klasse på Toftevangsskolen i Rudersdal. 

-  Altså koncentration. At jeg bliver ved med at koncentrere mig, bliver ved med at prøve. I stedet for bare at give op med det samme, siger Ida Marie Holmer fra 8.b. på Toftevangsskolen.  

quote Altså koncentration. At jeg bliver ved med at koncentrere mig, bliver ved med at prøve. I stedet for bare at give op med det samme. 

Ida Marie Holmer, 8.b. , Toftevangsskolen.  

-  Normalt er jeg mere boglig. Og jeg var måske før jeg gik ind i det her projekt.... jeg tænkte, det her er ikke noget for mig. Men faktisk fungerede det rigtig godt, og jeg lærte især det med at samarbejde, siger Katrine Davis  Bonefeld, 8.b., Toftevangskolen. 

Såvidt erfaringrne på Toftevangskolen i Rudersdal Kommune. I Brøndby afslutter eleverne det, de har lært, med opvisningen i Brøndbyhallen.

Bryder grænser

- Det gør en mere modig, fordi de gør sådan, at man bryder sine grænser. For eksempel i starten med nycirkus så skulle vi gøre ting, som jeg ikke rigtig turde kaste mig ud i. Men nu føler jeg, at jeg er mere modig, og at jeg har mere selvtillid, siger Rose Lindberg Ougaard fra 6. klasse på Brøndbyvester Skole i Brøndby.

Villads tør også noget mere nu… 

- Nu tror jeg noget mere, og jeg ved, at jeg godt kan finde ud af det, siger Villads Bleiback, der går i 6. klasse på Brøndbyvester Skole i Brøndby. 

I Brøndbyhallen viser eleverne de sidste bidder af, hvad de har lært.... 

En tur op ad rebet, bolde i luften, akrobatik i trapezen, smidige sving i den store ring - og op på skulderen og stå... i flere pyramide-lag ad gangen. Mere mod - mere selvtillid. Også godt at have med sig, når de skal lære noget nyt i dansktimen.    

- De får en til at føle sig tryg, så man bare kaster sig ud i det. Så hvis man går over i dansktimen, og står og tænker "det her kan jeg bare ikke finde ud af" - så kan man gå tilbage til det, man har lavet i nycirkus, og hvordan de har fået en til at føle. At man bare kaste sig ud i det her. Så kan man godt. Det kan man også gøre i dansk. Man kan tænke: "Nu kaster jeg mig ud i det her, og så bliver det bare super sjovt", siger Rose Lindberg Ougaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik