Den ene vinder købte sin kupon i en kiosk. Foto: Christian Lindgren - Ritzau Scanpix

Efterlyser millionærer både nord og syd for København

Weekenden bød på to nye millionærer. Nu efterlyses de af Danske Spil.

To heldige danskere går lige nu rundt og er måske ganske uvidende om, at de netop har vundet en rund million.

Danske Spil efterlyser således to Lotto-millionærer, der vandt den såkaldte Millionærgaranti under lørdagens Lotto-udtrækning.

De ene af de to heldige vindere, der kan se frem til en ekstra sjov sommerferie, spillede sin kupon på nettet.

Ifølge Danske Spil drejer det sig om en borger fra Hørsholm.

Læs også Lotto-millionær med store armbevægelser: Nu er der råd til au pair

Har endnu ikke meldt sig

I det andet tilfælde er der tale om en person, der købte sin kupon i Kiosk Trekanten på Nørre Boulevard I Køge.

Danske Spil tager kontakt til vinderen på nettet, men vinderen fra Køge har endnu ikke meldt sig.

Så har man købt sin Lottokupon i Kiosk Trekanten, er det en god ide at få den tjekket hos en forhandler eller via Danske Spils Lottoapp.

Der var ingen vindere af førstepræmien i lørdagens Lottotrækning, og der var heller ingen, der fangede Jokeren.