Det nye ungdomsoprør: "Klimakampen er historisk og unik"

De unges klimakamp er historisk og trækker paralleller til oprøret i 68, mener ungdomsforsker. Dog lægger det også et enormt pres på de unge.

Hen over foråret har elever over hele landet demonstreret for klimaet. Billedet her er fra København. Foto: TV2 / Lorry - arkivfoto

Skolestrejke, klimamarch og gentagne opråb til politikere. 

I løbet det seneste år er klimakampen på mange måder blevet den unge generations helt store mærkesag. 

Læs også Klimaaktivister blokerer McDonald's på Frederiksberg

Ifølge en ungdomsforsker fra Center for Ungdomsforskning, er det første gang nogensinde, at så mange unge har engageret sig i et globalt problem. 

De skal leve mange år på den her planet, og derfor er det helt naturligt, de bliver voldsomt bekymrede

Ungdomsforsker Maria Bruselius-Jensen

Og det er der, ifølge hende, en ret logisk forklaring på: 

- De skal leve mange år på den her planet, og derfor er det helt naturligt, de bliver voldsomt bekymrede når de får at vide, de nok lige kan nå at klare den, men hvis de også vil have børn, kan det godt være, de får et problem, fortæller Maria Bruselius-Jensen til TV2 Lorry.

Desuden påpeger ungdomsforskeren, at den unge generation er vokset op i en tid med høje uddannelseskrav og usikre jobmuligheder, hvilket har givet de unge en helt grundlæggende bekymring. 

Det nye ungdomsoprør?

Selvom det ifølge ungdomsforsker Maria Bruselius er et helt unikt klima engagement, vi i dag oplever fra de unge, er det langt fra første gang de råber højt. 

Tilbage i tredserne gjorde den unge generation oprør mod autoriteter, atomkraft og krigen i vietnam. 

Det er en periode, som vi, historisk set, omtaler som det store ungdomsoprør. 

Og selvom fjenden i dag er noget helt andet, kan man, på visse punkter, sammenligne klimakampen med oprøret i 68: 

- Der er nogle paralleller, fordi på samme måde, som man dengang gjorde oprør mod nogle normer om 'det gode liv', så handler klimaoprøret jo også om at være i samfundet på en ny måde, fortæller Maria Bruselius-Jensen. 

Men modsat i 68, hvor en livstilsændring fik stor gennemslagskraft, så er klimakampen ikke et problem, de unge selv kan løse.

Et uoverskueligt pres for de unge

I serien ''Klima - det nye ungdomsoprør'' møder vi fire forskellige unge, som hver især har givet afkald på ting i hverdagen for at leve mere bæredygtigt. 

Derudover viser et eksperiment med elever fra 3.g på Brøndby Gymnasium, at der er flere nuancer af klimakampen. 

Hør hvad de siger i afsnittet her:

06:00 Luk video

I klippet giver en lang række elever udtryk for, at det, at være en 'ægte' klimaforkæmper kan virke som en ret uoverskuelig opgave.

Og ifølge ungdomsforskeren, handler det om, at de unge har fået ansvar for et problem, de ikke kan løse: 

- Det er en ret vigtig debat at have, for det, at vi har været så glade for at se de unge på den her platform, og at de ''endelig'' engagerer de sig, kan være give dem et ansvar for at løse problemet. 

Det fortæller Maria Bruselius-Jensen og fortsætter:

- Og det ved vi jo godt allesammen, at det kan de ikke. 

Du kan se hele serien ''Klima - det nye ungdomsoprør'' her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik