- Jeg har hele tiden været meget bevidst om at det jo er ekstremt banalt, at skrive om kærlighed, siger Julie Badura, da vi møder hende i hendes hjem i København.
Selvom det måske er banalt at skrive om kærlighed, så har hun har allerede solgt filmrettighederne til sin første roman - De dage med dig.
Jeg har hele tiden været meget bevidst om at det jo er ekstremt banalt, at skrive om kærlighed
- Det er svært at skrive om kærligheden, for det bliver hurtigt sådan noget hjerte/smerte-noget, siger hun.
Ikke desto mindre kan hun kan godt lide at skrive om de store følelser i livet som kærligheden, og undersøge hvad de følelser gør ved folk, hvordan har man det, og hvordan reagerer man, når man er forelsket.
- Det interesserer mig bare - hvorfor kan vi ikke finde ud af det, selvom vi er vilde med hinanden, spørger hun.
Julie Badura sprang ud som forfatter i 2017 efter 20 år som tekstforfatter i reklamebranchen.
Hendes debutroman, De Dage med Dig, er en delvist selvbiografisk historie og om en altopslugende og dyb forelskelse, abort og det svære forhold.
Hendes anden bog har også kærligheden som centralt tema og hedder: Jeg elsker dig om femten år.
Det er jo også min tanke, at jeg skriver om det nærværende - om ting, som jeg synes, vi kunne dyrke lidt mere og sige højt, i stedet for at gå og holde på sig selv altid
Det handler om en mand og en kvinde, der mødes første gang, da de er unge, forholdet holder ikke, og mange år efter mødes de igen.
- Det er en kærlighedsbog, men det er også en bog om timing og om at give kærligheden en chance over tid, siger hun.
Banalt eller ej, så rammer hendes bøger noget i læserne. Julie Badura har fået massevis af henvendelse fra både mænd og kvinder.
- Der er mange, som har sagt, hvor er det dejligt, at du skriver om det. Der er også nogle, som siger: Det er som at læse om mig selv - eller sådan har jeg også haft det, men jeg har ikke snakket om det, for jeg troede ikke andre kunne følge så stærkt, fortæller hun.
De mange tilkendegivelser bekræfter hende i, at hun har ramt noget, som betyder noget for læserne.
- Det gør jo, at jeg tænker: Så var det jo godt jeg skrev den. Det er jo også min tanke, at jeg skriver om det nærværende - om ting, som jeg synes, vi kunne dyrke lidt mere og sige højt, i stedet for at gå og holde på sig selv altid, siger hun
Forfatter Julie Badura er gæst i Den Perfekte Fridag i aften, du kan også se programmet her: