Bredbåndsfest: Sådan søger du om penge til nyt internet

Der er masser af områder med dårlig internetforbindelse. En pulje på 40 millioner kroner skal komme de sorte huller til livs.

Hvis man vil være en del af den digitale virkelighed - så kræver det i første omgang en ordentlig internetforbindelse.

Men det er ikke alle, der er så heldige. Faktisk langt fra. 

TV 2 Lorry kan mandag fortælle om en gruppe af lokale ildsjæle i et område omkring Slangerup i Frederikssund Kommune, som har etableret gruppen 'Fiber på landet'.

De ansøgte sidste år om midler fra statens bredbåndspulje, hvor de var i konkurrence med 166 øvrige projekter fra resten af landet, og sammen kan de 300 boligejere nu afholde bredbåndsfest.

De fik nemlig tildelt hele 6,2 millioner kroner fra statens pulje. 

Der er dog stadig masser af sorte huller i sendeområdet, så hvis du bor i et område, hvor internetforbindelsen driller, så har du stadig mulighed for at søge om tilskud i 2017. 

Om bredbåndspuljen:

Hvis du søgte i 2016, så bliver din ansøgning ikke automatisk overført til ansøgningsrunden i 2017, men vil skulle indsendes på ny. 

Det er Energistyrelsen, der deler ud af pengene, og her vægter man en række kriterier, før man deler gaver ud. 

I ansøgningen skal man vedlægge fuldmagter fra bredbåndsselskabet, eventuelt kommunen og overveje, om der bør vedlægges skriftlige aftaler mellem de husstande, der deltager i projektet. 

Der skal laves en redegørelse for projektet, hvor det også tydeligt fremgår, hvilke adresser i et sammenhængende område, som søger tilskud. 

Der skal også udarbejdes en tidsplan, som minimum indeholder start- og sluttidspunkt for projektet og eventuelt de overordnede projektfaser (fx start på etablering osv). 

Sidst skal der redegøres for budgettet, der kan indeholder oplysninger om omfanget på de væsentligste udgiftsposter samt vedlægges en erklæring om annoncering, hvor det fremgår, at projektet er blevet annonceret i mindst tre uger for at give bredbåndsselskaberne mulighed for at give tilbud.

Hvis ansøgningen opfylder kravene, vil projektet blive vurderet efter en pointscore, som beregnes ud fra fem kriterier:

  • Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.)

    Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud til en bredbåndsforbindelse, og som ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
     

  • Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.)

    Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger og virksomheder i projektområdet, som søger tilskud, og som ikke har adgang til maksimalt 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.
     

  • Projektets størrelse (vægtning 20 pct.)

    Antal tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud.
     

  • Totalprisen per tilslutning (vægtning 10 pct.)

    Den gennemsnitlige tilslutningspris. Den kommunale medfinansiering kan nedsætte den gennemsnitlige totalpris per tilslutning i forhold til tildeling af point.
     

  • Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.)

    Andel af etableringsomkostninger (ud over de obligatoriske 2.000 kr.), som dækkes med egenbetaling.

 På Energistyrelsens hjemmeside findes en kortlægning over de støtteberettigede områder

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

pakkekaos

playPakkeshops og postvæsen drukner i pakkekaos: ”Det er helt ekstremt”

Julemad

playGod julesamvittighed: Syv råd til at undgå madspild i julen

Frelsens Hær

playRekordmange har søgt om julehjælp i år - men Frelsens Hær mister vigtig indtægtskilde

indbrud i vinhandel kokkedal

Vinhandler fik stjålet for flere millioner kroners champagne i spektakulært indbrud

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere