Brand i ridehal

Brandvæsenet rykkede ud til en ildebrand i en ridehal ved en større, stråtækt gård i Tisvildeleje. Ridehallen led store skader, og taget udbrændte.

En ridehal ved en gård i Tisvildeleje er tæt på udbrændt efter en brand tidligt onsdag morgen.

Brandvæsenet rykkede ud til branden i de tidlige morgentimer. Heldigvis stod hallen tom, og hverken dyr eller mennesker kom til skade ved branden.

Det oplyser indsatslederen ved Frederiksborg Brand & Redning.

- Da vi ankommer, er der ild i en ridehal ved en større, stråtækt ejendom. Heldigvis var ridehallen ikke stråtækt, og ilden fik heller ikke fat i omkringliggende bygninger, siger indsatsleder Thomas Danholm. 

Brandvæsenet er på nuværende tidspunkt ikke klar over, hvordan branden er opstået. Nordsjællands Politi vil muligvis foretage undersøgelser for at fastlægge brandårsagen.

Gribskov Kommune, hvor Tisvildeleje ligger, er blandt de kommuner, hvor der er indført afbrændingsforbud som følge af det tørre, varme vejr.

Netop vejrbetingelserne er med til at øge risikoen for brand, selv hvis der ikke afbrændes.

- Det kan være, at el-installationer i ridehallen har sat gang i branden. Tørt vejr øger risikoen for, at en brand kan brede sig hurtigere. Derfor skal man være påpasselig for tiden, lyder det fra indsatslederen. 

Det er forbudt at anvende en ukrudtsbrænder i en lang række kommuner i Nordsjælland, mens grillentusiaster og cigaretrygere bedes handle med særlig omtanke, mens det tørre, varme vejr står på. 

 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes
Branden opstod i en ridehal ved en stråtækt gård i Tisvildeleje.
Branden opstod i en ridehal ved en stråtækt gård i Tisvildeleje.
Foto: Google maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik