Anna Mee Allerslev (Rad.V.) foreslog i 2012, at København skulle opgive sin status som nul-kvote-kommune - en ordning, der fritog kommunen for at modtage flygtninge, fordi der i forvejen bor mange udsatte i hovedstaden. Københavns nul-kvote-status blev ophævet i 2015.

Borgmester vil have flere flygtninge til København

Masser af virksomheder ønsker at ansætte flygtninge i hovedstaden. Derfor bør København tage imod flere, lyder det fra Anna Mee Allerslev.

Borgere og politikere i Gentofte Kommune diskuterer på nuværende tidspunkt flittigt, hvor de skal placere kommunens flygtninge - sågar om de burde tage imod dem. 

Jeg bliver skældt ud, fordi jeg ikke kan levere nok københavnske flygtninge.

Anna Mee Allerslev (Rad. V.)

Men det er der ingen grund til at gøre i København, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (Rad. V.). 

Hvis det står til hende, så bør hovedstaden tage imod flere flygtninge end på nuværende tidspunkt. 

- Jeg synes, at hovedstaden skal tage sin andel. Vi er ti procent af befolkningen, så jeg synes, vi burde tage ti procent af alle flygtninge. Lige nu har vi plads til 200 flere flygtninge, fordi vi regnede med, at der kom langt flere i 2016, siger borgmesteren til TV 2 Lorry. 

Hun påpeger, at der er massiv efterspørgsel blandt virksomhederne, som efterspørger arbejdskraften. 

Læs også København mister status som nul-kvote-kommune

Københavns Kommune modtog  83 voksne flygtninge mellem 1. maj 2016 og 1. januar 2017 - heraf er 21 i job i dag. 

Men 140 virksomheder har henvendt sig til kommunen med ønsket om at ansætte

- Når vi ikke kan ansætte alle flygtninge, så skyldes det, at nogle er for syge eller unge til at arbejde, siger Anna Mee Allerslev, og forklarer:

- Jeg er enig med Dansk Industri i, at det giver mening både menneskeligt og samfundsøkonomisk, at de kommuner, der har brug for arbejdskraften udefra, tager imod flygtningene, i stedet for at man fordeler flygtninge i kommuner, hvor virksomheder ikke efterspørger det. Jeg bliver skældt ud, fordi jeg ikke kan levere nok københavnske flygtninge.

Læs også Overblik: Grænsekontrollen gør os mere end 200 millioner kroner fattigere

Borgmesteren har måttet placere 66 flygtninge fra omegnskommuner i københavnske virksomheder i 2016.

Det er ikke flygtningene, som vi har integrationsproblemer med. 

Anna Mee Allerslev (Rad. V.)

Det drejer sig om flygtninge fra Taarbæk, Gentofte, Frederiksberg, Rudersdal, Gladsaxe, Hillerød, Hvidovre, Tårnby, Vallensbæk og Næstved. 

København var ellers indtil 2015 en nul-kvote-kommune, hvilket betød, at hovedstaden ikke modtog flygtninge, fordi der var mange andre socialt udsatte. 

- Situationen er jo en helt anden i dag. Du kan ikke længere sammenligne København med Ishøj. Vi har ingen gæld tilbage. Vi har en af Danmarks laveste kommuneskatter, og vi er en af landets rigeste. 

Så København har ikke længere integrationsproblemer?

Selvfølgelig har vi stadig integrationsproblemer, men det går den rigtige vej. Det er ikke flygtningene, som vi har integrationsproblemer med. Vores problemer er nogle, som vi har arvet fra de tidligere kollegaer. Dengang byggede man Mjølnerparken og Tingbjerg. Men hvis det stod til mig, så rev man ned og åbnede op. Man koncentrerede mange med anden etnisk baggrund på et sted, og det er hul i hovedet. Det gør vi ikke med vores flygtninge. 

Fredag den 27. januar samles mere end 100 flygtninge fra 20 kommuner med mere end 50 virksomheder på Københavns Rådhus til et stort jobmatch-arrangement.

Flygtninge i København

Københavns Kommune har modtaget 83 voksne flygtninge siden 1. maj 2016. 

11 er i ordinært job, uddannelse eller i selvforsørgelse
10 er ansat i stillinger med løntilskud
50 er i gang med en virksomhedsrettet indsats
12 er undtaget indsats pga. barsel, sygdom, alder mv.

Mere end 140 virksomheder har henvendt sig for at ansætte en flygtning.