Boligorganisation: Ghettoens flittige unge mangler credit

Ny undersøgelse tegner et opløftende billede af den unge ghetto-generation, der i stigende grad uddanner sig. Men det kommer ikke til udtryk i ghettolisten.

Flere unge i de hårde ghettoer tager en uddannelse. Oguzcan Yüksel fra Taastrupgaard er én af dem. Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Flere af ghettoens unge beholder skoletasken på ryggen, efter at de har forladt folkeskolen. 

Hårde ghettoområder i Lorrys område

  • Mjølnerparken, København
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København
  • Taastrupgaard, Høje-Taastrup
  • Gadehavegård, Høje-Taastrup
Se mere

Det konkluderer en ny undersøgelse, som boligorganisationen KAB har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har trukket.

I undersøgelsen sammenligner man skoleårene 2008/2009 (de brune søjler i grafikkerne) med 2016/2017 (de lilla søjler i grafikkerne). Resultatet viser, at de unge i de såkaldte hårde ghettoer er  kommet tættere og tættere på uddannelsesniveauet i resten af Danmark. 

- Det er rigtig dejligt at opleve, at den fornemmelse og forventning, vi har haft, at uddannelsesniveauet blandt de unge er stigende, det kan vi se, siger direktøren for KAB, Jens Elmelund, til TV 2 Lorry.

Flere og flere unge fra hårde ghettoer får mindst 2 i dansk og matematik ved folkeskolens skriftlige afgangsprøve. I skoleåret 2008/2009 (de brune søjler) var det i boligområdet Taastrupgaard 56 pct., mens det i 2016/2017 (de lilla søjler) var 77 pct. og noget tættere på landsgennemsnittet her på 86 pct.  Foto: TV 2 Lorry

Flere unge mellem 24 og 26 år fra de hårde ghettoer afslutter en ungdomsuddannelse. I boligområdet Taastrupgaard var det i skoleåret 2008/2009 (de brune søjler) blot 37 pct., mens det til i 2016/2017 (de lilla søjler) var vokset til 60 pct. mod et landsgennemsnit på 80 pct.  Foto: TV 2 Lorry

Også antallet af unge, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, altså en erhvervs- eller videregående uddannelse, vokser i de hårde ghettoer. I skoleåret 2008/2009 (de brune søjler) havde 30 pct. af de 27-28 årige i boligområdet Taastrupgaard en sådan, mens det i i 2016/2017 (de lilla søjler) var 49 pct. mod 70 pct. på landsplan Foto: TV 2 Lorry

Unge holdes ude af statistikken 

KAB administrerer to af de såkaldt hårde ghettoområder, nemlig boligområderne Taastrupgaard i Høje-Taastrup og Tingbjerg i København. 

06:55

Se indslag om de unge fra de hårde ghettoer, der i stigende grad uddanner sig

Luk video

En ghetto defineres som "hård", når den har været på ghettolisten i over fire år. Og med titlen følger en forpligtelse til at omdanne boligområdet, så der i 2030 max er 40 pct. almene familieboliger tilbage i området.

Kriterier for at komme på ghettolisten

For at komme på ghettolisten skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Det femte kriterie skal opfyldes.


1) Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse

Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).

2) Gennemført uddannelse

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Det vil kun være uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller. Formålet er at sikre, at uddannelserne kan bruges til at få arbejde i det danske samfund. Derudover skal minimum 60 pct. have en grundskoleuddannelse.

3) Indkomst

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


4) Kriminalitet

Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5) Ikkevestlige beboere

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Se mere

Èt af ghetto-kriterierne, der blandt andet har sendt Taastrupgaard på listen, handler om uddannelse. Men her tæller kun voksne mellem 30 og 59 år med i statistikken.

Direktør i KAB, Jens Elmelund, undrer sig over regeringens ghettokriterier. Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Dét ærgrer KABs direktør Jens Elmelund:

- Det er jo i høj grad dér, vi ser, at der er nogle store ryk, siger han, og fortsætter:

- Man kan måske sige, at vi ikke rigtig får credit for den indsats, som vi har leveret igennem mange år.

Mener du credit til jer eller credit til de unge?

- Der er naturligvis credit til de unge. Det er dem, der tager uddannelsen, det er dem, der knokler i skolen, og det er dem, der får de flotte resultater.

Ressourcestærke skal fastholdes 

Spørgsmålet er bare, om de unge bliver boende, når de har fået uddannelse og økonomi i hus?

Flere undersøgelser peger på det modsatte.

Kraks Fonds Byforskning (2016) har eksempelvis fundet, at der i særligt udsatte boligområder eksisterer et selektivt flyttemønster, hvor de ressourcesvage flytter ind, og de ressourcestærke flytter ud.

Center for Boligsocialudvikling (2017) har ligeledes lavet en analyse, hvor de konkluderer, at en betydelig andel af de ressourcestærke kun bor kort tid i de almene boligområder, inden de flytter videre.

Boligområdet Taastrupgaard er én af Høje-Taastrups to hårde ghettoer. Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Kan man så ikke sige, at det er meget fornuftigt, at man kun tæller dem med, som rent faktisk bliver boende, efter de er fyldt 30? 

- Jo, men der er jo heldigvis også nogen, der bliver boende, og det er jo én af de indsatser, vi gør: At lade et område som Taastrupgaard være endnu mere attraktivt for alle mulige mennesker og dermed også gøre, at dem med gode uddannelser, ressourcer og job har lyst til at blive boende, svarer Jens Elmelund.

Læs også Ghetto-beboere i demonstration: "Mjølnerparken er ikke til salg"

TV 2 Lorry har forsøgt at få et interview med boligminister Ole Birk Olesen (LA), men det har ikke været muligt.

I en mail skriver hans presseafdeling, at afgrænsningen til 30-59-årig blandt andet er valgt for at mindske risikoen for at sammenligne personer, som stadig er under uddannelse, med færdiguddannede. 

Ghetto - hva' nu?

Alle hverdage i uge 9 sender TV 2 Lorry serien "Ghetto - hva' nu?".

Her ser vi nærmere på udviklingen fem ghettoområder i Lorryland.

Se med i vores nyhedsudsendelser kl. 19.30. 

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret