Foto: Scanpix - Martin Sylvest Andersen

Børn er en del af bandemiljø i Nordsjælland

Unge helt ned til 13 og 14 år er en del af det miljø, som kæmper om magt og markeder i Helsinge.

Den nordsjællandske by Helsinge i Gribskov Kommune har de seneste par uger været hårdt plaget af uroligheder, og Nordsjællands Politi har for nyligt oprettet en visitationszone i hele byen.

Det handler om magt og power

 Magnus Andresen, chefpolitiinspektør

Onsdag kunne politiet så anholde fire personer og beslaglægge både skydevåben og narko, da man rykkede ud efter flere voldelige episoder i dagene forinden. 

Men selvom lokalsamfundet for tiden mest er berømt for det negative, så drejer det sig kun om cirka 20 personer, der har formået af skabe utryghed i området. 

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Læs også Utrygge erhvervsdrivende: Vi vil have Helsinge tilbage

På den ene side er godt 10 personer med tilknytning til den oprindeligt tyske bande Grenium som forsøger at få fodfæste i Helsinge. Og på den anden side står modtstanderne, som er et diffust billede af forskellige bander. 

Udenom disse er der så en del randpersoner helt ned til 13 år, oplyser chefpolitiinspektør Magnus Andresen. 

- Hvis de får fred og ro, vil de vokse ind i bandemiljøet. Det skal vi ungå, siger han til Frederiksborg Amts Avis. 

- Det handler om magt og power.

Læs også Politiet finder våben og stoffer

Politiet har med baggrund hændelserne afsat mandskab til at være synlige i gadebilledet - både i dag- og aftentimerne. 

Og politidirektør Jens-Christian Bülow besøgte torsdag Helsinge for at forsikre om, at Nordsjællands Politi har ressourcerne til at tackle den situationen.

- Vi skal have trygheden tilbage i gaderne. Ingen skal leve med scenerne, vi så onsdag, og borgerne skal ikke være i tvivl om, at vi gør alt, hvad vi kan, lød det fra politidirektøren til Frederiksborg Amts Avis.

00:28

- Vi vil have Helsinge tilbage, lyder det fra formanden for Helsinge Erhvervsforening.

Luk video