Politiet finder våben og stoffer

Efter gårsdagens voldsomme hændelser i Helsinge blev tre mænd anholdt. En lejlighed blev rensaget, hvor politiet fandt både våben og stoffer.

Den nordsjællandske by Helsinge i Gribskov Kommune har de seneste par uger været hårdt plaget af uroligheder, og Nordsjællands Politi har for nyligt oprettet en visitationszone i hele byen.

På den måde kan kan politiet lovligt visitere folk på gaden, hvis de finder dem mistænkelige, men det har ikke fået de involdverede kriminelle til at forholde sig i ro, tværtimod.

I går blev tre mænd anholdt i en stor nordsjællandsk politiaktion, og nu kræver anklagemyndighedem dem alle fængslet. Årsagen er, at der ved anholdelsen i går eftermiddags blev fundet en pistol, stikvåben og næsten et kilo hash, som mændene var i besiddelse af.

- De er sigtet for forsøg på grov vold, for at have en pistol og nogle stikvåben og for besiddelse af 815 gram hash, siger specialanklager Kenn Jørgensen, Nordsjællands Politi.

quote De er sigtet for forsøg på grov vold, for at have en pistol og nogle stikvåben og for besiddelse af 815 gram hash.

Kenn Jørgensen, Specialanklager, Nordsjællands Politi

Der er tale om tre mænd på 22, 24 og 31 år, der kommer fra henholdsvis Hillerød, Frederiksværk og Helsinge.

Allerede senere i dag torsdag vil mændene blive fremstillet i grundlovsforhør - her vil anklageren kræve, at det kommer til at foregå for lukkede døre.

Urolighederne stammer i høj grad fra rocker-gruppen Gremium, der har oprettet en afdeling i byen af de tidligere medlemmer af Helsinge-gruppen Local Brotherhood.

Det var en mistanke om våben, der fik politiet til at rykke talstærkt ud til adressen i Østergade onsdag aften.

Men det fremgår af politiets døgnrapport, at politiet tidligere onsdag mindst to gange havde udrykninger til området omkring Østergade.

Politiet blev blandt andet tilkaldt, da nogle unge med køller jagtede en person, som søgte tilflugt i en bus på Stationspladsen.

Torsdag blev en 25-årig mand varetægtsfængslet i en anden sag fra Helsinge, der handler om grov vold.

Han er sigtet for et overfald på en benzintank i byen søndag, hvor en mand blev slået og sparket. Den 25-årige er foreløbig fængslet i fire uger, oplyser anklager Line Rosberg, Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik