Arkivfoto Foto: Mogens Flindt - Ritzau Scanpix

Bilbrand på motorvej skaber kø før myldretid

En bilbrand generer trafikken på Køge Bugt Motorvejen.

En bil er brudt i brand på Køge Bugt Motorvejen tidligt mandag morgen.

Det bekræfter både Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab overfor TV 2 Lorry.

Vagtchefen hos politiet oplyser, at de ikke ved meget om sagen, ligesom de ikke er til stede derude.

- Vi har ikke fået så meget andet, end at det er en motorbrand, siger vagtchefen.

Han oplyser desuden, at politiet fik meldingen klokken 05.20.

Læs også To personer ramt: Bil gennemhullet efter skyderi i Ishøj

Årsagen til, at politiets fravær skyldes, at der ikke er tale om nogen form for mistænkeligt forhold.

- Den tager brandvæsnet bare alene, siger vagtchefen.

Uheldet er sket kort før afkørsel 20 Vallensbæk i nordgående retning, og ifølge P4 København trækker bilbranden allerede  nu kø.

Radiokanalen beretter om en mand, der skulle stå i højre vejbane, mens den brændene bil holder i nødsporet.