To personer ramt: Bil gennemhullet efter skyderi i Ishøj

Et større område i Ishøj blev sent i går aftes afspærret i forbindelse med et skyderi. En sølvgrå stationcar er blevet ramt af op mod flere skud.

Sent i går aftes kl. 22.09 modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om en skudepisode ved Ishøj Parkvej.

Men da politiet kommer frem er der umiddelbart ikke noget at se.

quote Der er rimelig mange skudhuller i bilen, så vi har en formodning om, at der har været skudt med et automatvåben.

Lars Guldborg, Vagtchef, Københavns Vestegns Politi

På Vallensbæk Stationsvej finder politipatruljen dog en bil med to mænd i, som begge er blevet ramt af skud.

- De to mænd er ikke særligt meddelsomme, men begge er uden for livsfare, oplyser vagtchef hos Københavns Politi Lars Guldborg søndag morgen.

Ifølge vagtchefen er den ene sluppet med lettere skader, mens den anden er lidt hårdere ramt. Begge de skudramte fik førstehjælp med det samme inden en ambulance kørte dem på hospitalet.

 

- Der er rimelig mange skudhuller i bilen, så vi har en formodning om, at der har været skudt med et automatvåben. Men det er stadig for tidligt at vide med sikkerhed, siger Lars Guldbord.

Vagtchefen kan heller ikke sige noget om, hvorvidt de to ramte personer har tilknytning til bandemiljøet, eller hvad der ligger til grund for aftenens voldsomme skudepisode.

- Nu skal de selvfølgelig afhøres, når de lige er kommet sig, men som sagt er de ikke særligt meddelsomme. 

Politiet er stadig på jagt efter gerningsmændene til skudepisoden. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik