50 år gamle sporvognskinner gravet op som de sidste af sin slags

De sidste sammenhængende sporvognsskinner er nu blevet gravet op på Nørrebro. Men det var en fejl at nedlægge sporvognen i første omgang, mener entusiast.

Sådan så det ud, da man i denne uge fjernede sporvognsskinnerne på Elmegade på Nørrebro. Det er de sidste sammenhængende skinner i København. Foto: Privatfoto - Niels Jørgen Koefoed Riis

På Elmegade på Nørrebro man kan lige nu få et kig tilbage i tiden.

Det var absolut en fejl at nedlægge sporvognen.

Mikael Lund, museumsleder ved Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm

Midt på vejen stikker der nemlig gamle sporvognsskinner op.

Lige netop disse skinner er noget særligt, for de kan være det sidste sammenhængende sporvognsskinner, som man nu graver op. Det vurderer Mikael Lund, der er museumsleder ved Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm. 

Læs også Fremtidens bus uden chauffør kører nu rundt på sygehus

Faktisk har der på et tidspunkt været 200 kilometer skinner under Københavns asfalt. 

Her ses linje 3, der engang kørte på Elmegade. Foto: Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm

- Da sporvognsdriften ophørte sidst i 60'erne, valgte man at asfaltere rillerne og lade skinnerne blive, fordi de var for dyre at fjerne. Men der ligger ikke forfærdeligt mange skinner tilbage længere. Man har fjernet det, når man skulle renovere vejene. Elmegade er nok det sidste sammenhængende stykke, siger han til TV 2 Lorry.

Han vurderer, at der i alt er omkring fem til ti kilometer skinner tilbage under asfalten hist og her i byen.

Sporvognsskinnerne i Elmegade blev sidst brugt i 1968, da linje 3 kørte sin sidste tur gennem Elmegade på sin tur fra Strandboulevarden til Kongens Enghave.

Læs også Slidt historisk friluftsbad bringes nu tilbage til 1958: Sådan så det ud

Her ses linje 8's sidste tur igennem København i 1965:

00:45

Linje 8 kørte fra Christianshavn til Bellahøj og havde en rute på 8,8 kilometer. Her ses den på sin sidste tur i 1965. Foto: HT Museum

Luk video

En fejl at nedlægge sporvognene

Sådan så det ud, da man i denne uge fjernede sporvognsskinnerne på Elmegade på Nørrebro. Det er de sidste sammenhængende skinner i København. Foto: Privatfoto - Niels Jørgen Koefoed Riis

København var den by i Norden med det største sporvognsnet, da nettet var mest udbygget. Det blev i alt til 21 linjer siden sporvognsnettets start med 200 kilometer skinner over hele byen.

Linje 5 blev den sidste sporvogn, der kørte igennem Københavns gader. I 1972 var det slut med vognene, der trillede igennem byen.

Den offentlige trafik blev i stedet overtaget af busser til stor ærgerlse for Mikael Lund og resten af Danmarks sporvognsentutiaster.

- Det var absolut en fejl, lyder det.

- København og tre andre hovedstæder er de eneste, der har nedlagt sporvognen. Flere andre steder udvider man sporvognen og lader den køre igennem centrale dele af byen. Det burde København også overveje, siger han.

Han forklarer, at man dengang besluttede at droppe sporvognene, fordi de var for dyre. De skulle nemlig betjenes af to eller tre personer, hvorimod busserne kun behøvede en chauffør.

Læs også Historisk fund under plads-renovering: Hvem kender de gamle stenhuggere?

Sporvognens historie:

  • 1863: De allerførste sporvogne i Danmark var hestetrukne og kørte mellem Frederiksberg Runddel og Frihedsstøtten i København.
  • 1899: Her begyndte man med sporvejsdrift, som vi kender det.
  • 1915: Den sidste hestetrukne sporvejslinje blev nedlagt.
  • 1952: Her var sporvejsnettet i København på sit største, og København havde Nordens største sporvognsdrift.
  • 1955: Fra dette år begyndte Københavns Sporveje at nedlægge og/eller erstatte sporvognslinierne med busser.
  • 1965: Sporvejshistorisk Selskab blev stiftet. Gruppen har i dag 1.250 medlemmer.
  • 1972: Linje 5 kørte sin sidste tur som den sidste sporvogn i Danmark.

    Kilde: Den store danske 

Skinnerne lever stadig

Sådan så det ud, da man i denne uge fjernede sporvognsskinnerne på Elmegade på Nørrebro. Det er de sidste sammenhængende skinner i København. Foto: Privatfoto - Niels Jørgen Koefoed Riis

De gamle skinner, der nu graves op på Elmegade, er desværre så slidte, at de ikke kan bruges længere, men på Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm har man allerede seks til otte kilometer af de gamle skinner.

- Vi har en aftale med Københavns Kommune om, at de tilbyder os skinnerne, når de støder på dem. Vi bruger en del, men vi er kræsne med kvaliteten. Lige nu er vi interesserede i en sporskifter, siger han.

Senest har museet modtaget skinner, der lå gemt under Tagensvej, Frederikssundsvej og Hulgårdsvej i København.

Men selvom skinnerne under København snart er helt væk, så lever vognene i bedste velgående - men meget langt sydpå. 

- De nyeste vogne blev dengang solgt til Alexandria i Egypten, og her kører langt de fleste af dem stadig, siger han.

Hvis ikke du vil tage rejsen helt til Egypten for at få en idé om, hvordan det var at køre sporvogn i København, kan du tage til Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm, hvor du kan få en tur i en gammel sporvogn, der kører på de gamle sporvognsskinner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret