Karen Busted Larsen har den 23. december endnu ikke modtaget de julegaver, som hun bestilte for 13 dage siden. Foto: Privatfoto & Henning Bagger - Scanpix

1.000 julegaver forsinket: Sendes nu med nødtransport inden jul

Tusind danskere har ventet på julegaver bestilt på Coop.dk i flere uger. Supermarkedskæden leverer nu pakkerne direkte til døren.

De danskere, der har bestilt  gaver fra Coop.dk, har måttet være ekstra tålmodige i julen.

1.000 danskere har nemlig ventet i op til tre uger på de julegaver, som de bestilte på hjemmesiden, selvom det kun burde tage op til seks dage at levere pakkerne. Her lillejuleaftensdag har mange endnu ikke modtaget deres pakker.

Så det er mere held end forstand, for jeg synes jo, at jeg var ude i god nok tid

Karen Busted Larsen

Coop lover nu, at alle gaver bestilt inden den 19. december bliver leveret direkte til folks hjem.

- Vi havde 1.000 pakker tilbage på lageret i Odense i morges. Dem kører vi til kunderne privat i løbet af dagen. De vil alle sammen komme frem, siger Jens Juul Nielsen.

Pakkerne sendes via PostNord direkte hjem til folk. De massive forsinkelser på pakker skyldes, at Coop har indført et nyt lagersystem, hvor de elektroniske robotter, der skal ekspedere varerne ud, ikke har kunnet følge med.

Læs også Supermarked i shitstorm: 1.000 er ofre for julegave-kaos

Karens jul er reddet

Karen Busted Larsen fra København bestilte alle sine gaver fra coop.dk for 13 dage siden, men de ankommer først dagen inden juleaften.

- Jeg er da glad for, at jeg ikke var taget afsted til Jylland igår, som mange jo er. Så det er mere held end forstand, for jeg synes jo, at jeg var ude i god nok tid, siger hun.

Hun var ellers indstillet sig på, at hendes store nevøer og niecer måtte vente med julegaver til efter jul, fortalte hun, inden hun vidste, at pakkerne ville komme frem: 

- De siger selvfølgelig "æv", men det er mest en ærgerlig følelse inden i mig, fordi jeg jo glæder mig til at se børnene pakke gaver op. Julen er glæden ved at give, og det kommer jeg ikke til, sagde hun.

Læs også Forbrugerråd om forsinkede julegaver: "Det er ikke ordentligt"

"Rigtig dårlig stil"

Karen Busted Larsen er frustreret over hele forløbet. Coops telefonlinjer har nemlig været nede i december, så mange har haft svært ved at komme igennem.

I en mail fik Karen Busted Larsen besked på, at Coop den 21. december vill svare på hendes mail. Men da dagen kom, modtog hun en mail fra Coop, hvor man skrev følgende: 

Det er rigtig dårlig stil af Coop. Så meld dog ud i god tid, så man ikke står i denne her situation. De har haft mange dage til at sende pakkerne, og mange dage til at finde ud af, at de ikke kunne nå at sende pakkerne.

Karen Busted Larsen

"Grundet af ekstraordinær travlhed, er vi desværre ikke nået til din e-mail endnu".

 - Det er rigtig dårlig stil af Coop. Så meld dog ud i god tid, så man ikke står i denne her situation. De har haft mange dage til at sende pakkerne, og mange dage til at finde ud af, ar de ikke kunne nå at sende pakkerne. De har været virkelig dårlige i deres kommunikation, siger Karen Busted Larsen.

- De burde sende en undskyldning ud til alle deres kunder og en eller anden form for kompensation. Især hvis de skal fastholde de kunder, der er blevet snydt. Det vil være min anbefaling, siger hun.

Fra Jens Juul Nielsen lyder det, at de kunder, der modtager deres gaver inden jul, ikke vil modtage nogen form for kompensation. De kunder, der ikke har modtaget deres pakker, vil det være en individuel vurdering, om man kan få kompensation. 

Læs også John er sur på Coop-app: Varer er dyrere for os uden internet