Politi afslører mulige vaneforbrydere og finder smykker: Nu efterlyser de ejerne

Københavns Vestegns Politi mangler ejerne til en række smykker, som de har fundet i forbindelse med en anden sag.

Har du haft indbrud eller har været udsat for tyveri?

Og mangler du et eller flere af dine smykker?

Så er det tid til at læse med her.

Københavns Vestegns Politi søger nemlig på Facebook efter ejermændene eller -kvinderne til en række smykker, som er blevet beslaglagt i forbindelse med en anden sag.

Se alle de fundne smykker nederst i artiklen

Politikredsens indbrudsefterforskere har for en uges tid siden fundet smykkerne, som man regner med er tyvekoster fra ét eller flere indbrud eller tyverier.

- Vi tror, de stammer fra ét eller flere indbrud. De er en del af en anden forskning, som vi ikke vil røbe så meget af, siger Claus Bardeleben, som er vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry.

Mulige vaneforbrydere på spil

Ifølge vicepolitiinspektøren kan det ikke afvises, at personerne, som står bag tyverierne eller indbruddene, kan have været på indbrudsturné på vestegnen eller i Københavns Politikreds.

- Det kunne godt være vaneforbrydere, som er rundt og stjæle smykker, siger Claus Bardeleben.

Politikredsen har særligt fokus på at finde ejerne for at knytte smykkerne til et eller flere gerningssteder.

Man kunne med rette spørge, hvorfor politiet ikke søger efter de fundne effekter i deres egne indbrudssager, før de offentliggør billeder og efterlyser ejerne på Facebook – så det har vi også gjort.

Men det er ikke så simpelt, som det kan lyde, forklarer vicepolitiinspektøren.

Politiet: Facebook er et rigtig godt redskab

- Det er meget svært at finde frem til ejermændene. Det er simpelthen ikke muligt at registrere effekterne, så de kan søges frem på konkrete indbrudssager, siger han og tilføjer:

- Derfor er Facebook blevet et rigtig godt redskab for os i denne her sag. Så kan folk dele billederne med de venner, familie eller bekendte, som de ved lige har haft indbrud.

Hermed er opfordringen givet videre – og hvis smykkerne er dine, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

Her ses de smykker, som Københavns Politi søger ejermænd eller -kvinder til.
Her ses de smykker, som Københavns Politi søger ejermænd eller -kvinder til.
Foto: Københavns Vestegns Politi / Presse

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik