Københavns Politi efterlyste tirsdag to mænd i en sag om grov vold, der blev begået i Vestergade i Indre By i København den 27. april klokken 03.00 sidste år.
Mændene blev tirsdag den 11. februar efterlyst med overvågningsbilleder fra den pågældene nat, og allerede onsdag - blot et enkelt døgn efter - er det via henvendelser, lykkedes politiet at anholde de to mistænkte mænd på henholdsvis 20 og 22 år.
Men hvorfor skulle der gå så lang tid, før at Københavns Politi valgte at bruge overvågningsbillederne i offentligheden, når man har ligget inde med dem i mere end ni måneder?
Vi har beviserne liggende, så vi kan tage sagerne op, når vi når dertil.
Ifølge Jesper Beuschel, der er vicepolitiinspektør i afdelingen for borgernær kriminalitet hos Københavns Politi, er det et meget godt spørgsmål.
- Det er dybt beklageligt, at vi ikke er hurtigere. Sidste år var vi ikke til stede på det niveau, vi gerne ville - vi har ikke haft ressourcerne. Men nu har vi fået tilført ekstra ressourcer og kommer igennem mange sager, siger Jesper Beuschel til TV 2 Lorry.
Han fortæller, at der har været stor fokus på, at der ikke var tilfredshed med sagsbehandlingen.
Den 1. oktober 2019 fik man tilført flere ressourcer, og siden da er der behandlet 1.000 ophobede sager – og 3.000 nye.
- Vi har beviserne liggende, så vi kan tage sagerne op, når vi når dertil, og jeg er tilfreds med at det stadig lykkes os at opklare dem på trods af at der er gået noget tid. Vi ved ikke, hvornår vi når til bunds – men vi producerer rigtig meget – og det vil gå hurtigere nu, for vi har enorm fokus på det her, siger Jesper Beuschel.
2300 personer sigtet siden 1. oktober
I den konkrete voldssag overfaldt gerningsmændene fire personer. Et af ofrene blev slået i hovedet med en glasflaske, mens en anden person blev stukket i låret med flasken.
Jesper Beuschel fortæller til TV 2 Lorry, at man her ganske hurtigt fik sikret alt det overvågningsmateriale, som var relevant for politiet.
- Så der har vi alle de beviser, vi skal have. Vi laver jo den sporsikring, der skal være, og så kan man arbejde med de spor, efterhånden som man kommer frem til det.
- Vi vil meget gerne kunne håndtere alle sager her og nu, men det har især sidste år ikke rigtig været muligt, og derfor har vi den situation, at vi stille og roligt kommer efter det. Det bekræfter den produktion, vi har gang i siden den 1. oktober med det antal, der ryger, igennem, siger Jesper Beuschel.
Bliver der ikke prioriteret i sager, efter hvor oplagte de er at opklare?
- Vi er nødsaget til at forholde os til grovheden i det, vi sidder med, og så kigger vi på, hvad mulighederne er for at indhente spor. Går der noget tabt, så er vi nødt til at reagere. En meget grundig visitation af, hvad det er for en sag, der kommer ind, det medvirker til, om vi angriber den på den ene eller anden måde.
Så den konkrete voldssag har man godt kunne lade ligge i forhold til sporsikringen?
- En del af sporsikringen her var overvågningsbilleder, og det forsvinder jo ikke. Vi vil helst lave alle sager, det kan vi ikke, og så må vi forholde os til, hvad der er nødvendigt at gøre, for at vores muligheder ikke går tabt. Men siden den 1. okotber har vi sigtet 2300 personer for personfarlig kriminalitet, og det kendetegner, at der er kommet nogle ressourcer til, for det her område har været underdrejet, siger Jesper Beuschel.
Politidirektør forventede mindre sagsbunker i 2020
Den 3. oktober sidste år fortalte TV 2 Lorry, hvordan politiets fagforening slog alarm, fordi massevis af gerningsmænd gik fri fordi efterforskerne ikke havde tid til at tage sig af sagerne.
Dengang erkendte politiets ledelse, at problemerne var massive, og kaldte situationen utilfredsstillende og alvorlig.
- Jeg er bestemt ikke tilfreds med situationen, som den er nu, og med de sagsbehandlingstider vi har. Specielt ikke på det borgernære område og på den personfarlige kriminalitet, sagde politidirektør i Københavns Politi, Anne Tønnes, til TV 2 Lorry.
På daværende tidspunkt ville hun derfor omprioritere nogle af politiets ressourcer, så sagsbunkerne på sager om eksempelvis vold og voldtægt kunne nedbringes.
- Det vi gør nu, det er, at vi fokuserer på den personfarlige kriminalitet. Vi har allerede sat ekstra ressourcer ind. Vi prioriterer, som vi gør i alle mulige andre sager, så vi forventer at i slutningen af 2019 og i løbet af 2020, der får vi nedbragt sagsbunkerne på den personfarlige kriminalitet væsentligt, sagde Anne Tønnes.
