Våd søndag venter - visse steder op til 20 millimeter nedbør

En front vil i lange perioder give regn, og nogle steder kommer der mellem 10 og 20 millimeter.

Regnen er fortsat ind i det nye år, hvor der hidtil er faldet 23,4 millimeter. Lørdag var der en pause, men søndagen ser igen meget våd ud.

Prognose af søndagens regn.
Prognose af søndagens regn.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Der ventes generelt at falde cirka 10 millimeter regn, men i den sydlige halvdel af Jylland vil der nogle steder falde mellem 15 og 20 millimeter regn.

Regnvejret kommer fra en front,der er ankommet i løbet af natten, og her kan du se, hvor det regner netop nu.

Fronten vil i første omgang løbe lidt på langs af sig selv, før den drager længere mod øst. Det giver regn til store dele af landet i formiddagstimerne.

Prognose søndag klokken 10.
Prognose søndag klokken 10.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Termometrene vil vise mellem 5 og 8 grader, og i forbindelsen med regnvejret vil det være blæsende med op til hård vind fra sydvest og vest. Når det holder op med at regne, vil vinden stilne af.

Prognose søndag klokken 15.
Prognose søndag klokken 15.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

I Nordjylland klarer det op med stedvis lidt sol, men ellers vil himlen være grå. I aftentimerne stilner det noget af, men særligt i den sydlige del i landet kan det stadig småregne.

Prognose søndag aften klokken 20.
Prognose søndag aften klokken 20.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Unormalt, men føles næsten normalt

Det var tørvejr i hele landet 1. januar, men siden er der målt regn hver eneste dag. Normalt har vi 11 nedbørsdage i januar med i alt 57 millimeter nedbør.

Middeltemperaturen for januar i den seneste klimanormal (gennemsnitsvejret i perioden 1961 til 1990) fortæller, at der skal være lige så meget frost som tøvejr: Den er nemlig 0,0 grader. Vi har både den 8. og 9. januar målt over 10 grader, og de 5 til 8 grader vi får søndag, er blevet meget mere hyppige end tidligere.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Meteor over Sjælland

Meteor lyste hele Sjælland op - nu er den overraskende sten fundet

20201227-114955-L-1920x1263we

Find din kommune: Her blæser det mest i hovedstadsområdet

19990731-170438-1-1920x1519we

Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

vejrartikel

Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere