TV 2 erfarer: Landsdækkende restriktioner bliver forlænget - alle skoler lukker i ugevis

Danmark vil fortsat være lukket ned frem til 17. januar.

De restriktioner, der gradvist er blevet rullet ud landet over siden midten af december, bliver forlænget to uger, så de nu gælder frem til 17. januar.

Det erfarer TV 2 fra flere kilder.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har til eftermiddag genoptaget et møde med Folketingets sundhedsordførere og sundhedsmyndighederne, og her skal han have orienteret om regeringens beslutning.

En forlængelse af restriktionerne betyder blandt andet, at alle skoleelever fortsat vil være hjemsendt og i stedet modtage fjernundervisning.

Desuden skal følgende virksomheder fortsat skal holde lukket frem til 17. januar:

  • Alle restauranter, barer, kulturliv
  • Alle storcentre og øvrige butikker med undtagelse af apoteker og supermarkeder.
  • Liberale erhverv som for eksempel frisører

Dette er breaking news på TV2.DK. Vi arbejder lige nu på at få yderligere oplysninger, og vi anbefaler derfor, at du vender tilbage om kort tid for at få seneste nyt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik