TV 2 erfarer: Flertal for kommunal udligningsreform på plads

Venstre, de Radikale og SF er blevet enige med regeringen, mens de Konservative og nye Borgerlige siger nej. Dansk Folkeparti (DF) overvejer.

Ifølge TV 2's oplysninger er et flertal på Christiansborg enig om rammerne for en ny udligningsreform for landets 98 kommuner.

Venstre, De Radikale og SF er enige med regeringen om den nye reform. Hverken de Konservative eller nye Borgerlige er med i aftalen. Ifølge TV 2's oplysninger overvejer Dansk Folkeparti (DF) stadig, om man vil være med.

Reformen skal fastsætte, hvor meget de rige kommuner skal betale til de fattige kommuner.

De rammer, partierne er blevet enige om, betyder at, der bliver tilført flere penge til udligningssystemet. Der vil blive flyttet penge fra by- til landkommuner.

Aftalen forventes præsenteret tirsdag.

Der kom skred i forhandlingerne om udligningsreformen, da Venstre vendte tilbage til forhandlingerne i slutningen af februar.

- Det er vigtigt for Danmark, at vi får en reform af udligningssystemet, der giver en mere fair balance, så der er mulighed for at levere god velfærd i hele Danmark uden samtidig at give et stort skattesmæk, sagde Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, dengang til TV 2.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik