Tidligere verdensmester knust – har mistet alle sine medaljer

Håbet om at medaljerne ender tilbage i Arne Nielssons vindueskarm, bliver mindre for hver dag, der går.

- Jeg tror ikke, at folk tænker over, hvor meget blod, sved og tårer der ligger bag. I går var jeg helt knust og fuldstændig færdig. Der begyndte det at gå op for mig, at det eneste, jeg har tilbage, er et billede af dem.

Sådan siger Arne Nielsson efter, at han opdagede, at hans 14 VM- og OL-medaljer var blevet stjålet, mens han og familien havde været på ferie.

Egentlig kom de hjem den sidste dag i marts, men det var først tirsdag, at Arne Nielsson opdagede, at hans medaljer manglede i vindueskarmen på kontoret.

- Jeg havde en kunde, som spurgte mig, hvor mine medaljer var. Det er først der, at det går op for mig, at de var væk. Jeg har bare slet ikke tænkt på det, da jeg har været så rystet over indbruddet, siger han til TV 2.

Blod, sved og tårer

Der er tale om ti VM guldmedaljer, to VM sølvmedaljer, en VM bronzemedalje og en sølvmedalje fra OL i Barcelona.

Alle har Arne Nielsson vundet i løbet af mange år som kanoroer.

- Jeg har brugt sygt lang tid i mit liv på at være idrætsudøver, så det er små monumenter på at have kæmpet helt vildt hårdt for noget. Pludselig har du dem ikke længere.

quote Jeg tror ikke, at folk tænker over, hvor meget blod, sved og tårer der ligger bag. I går var jeg helt knust og fuldstændig færdig

Arne Nielsson

Da familien kom hjem fra ferie, opdagede de, at der blandt andet manglede ure, bælter og smykker. Derfor meldte de indbruddet til politiet.

Nu hvor Arne Nielsson har opdaget, at medaljerne også mangler, vil han gå til politiet igen, fortæller han.

- Vi har fået stjålet mange andre ting, blandt andet to ure, men ikke noget, som havde lige så stor affektionsværdi for mig som medaljerne, siger han.

Alle medaljerne stod i Arne Nielssons vindueskarm på kontoret i deres hus. Flere af dem findes der kun én af i verden.
Alle medaljerne stod i Arne Nielssons vindueskarm på kontoret i deres hus. Flere af dem findes der kun én af i verden.
Foto: Privatfoto

Kostede mange træningstimer

Arne Nielsson valgte at lave et opslag på de sociale medier, hvor han udlover en dusør til den, som finder medaljerne.

Han har ikke besluttet sig for, hvor stor dusøren bliver.

- Hvis jeg kan appellere til nogen, som har dem, så kunne det være, at de tænker: "Det får vi ikke noget ud af, så det smider vi i hans postkasse". Det er mit håb, siger han.

Arne Nielsson fortæller, at der på flere af medaljerne står dato, sted og distance på medaljen. Nogle af dem har han vundet i en såkaldt enerkano, og findes derfor kun i den en udgave.

Arne Nielsson konkurrerer ikke længere i roning, men har i dag et coachfirma
Arne Nielsson konkurrerer ikke længere i roning, men har i dag et coachfirma
Foto: Privatfoto

Derfor har han svært ved at tro, at en indbrudstyv har tænkt sig at sælge medaljerne.

- Det har jo ikke værdi for nogen andre end mig. Det er ikke ægte guld. Jeg har ikke engang meldt det til forsikringen, for jeg har ikke givet noget for dem. Man kan jo ikke sige, at den kostede så og så mange træningstimer, fortæller han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Mange reaktioner

Den tidligere kanoroer har allerede fået mange reaktioner på sit opslag om de forsvundne medaljer.

- Folk har skrevet de vildeste og sødeste ting. Det er både folk, jeg kender, men også mennesker, jeg ikke kender, siger han.

Selvom håbet for at få dem tilbage svinder ind for hver dag, der går, har Arne Nielsson ikke mistet håbet helt endnu.

- Jeg har fødselsdag på lørdag, så jeg har håbet, at jeg fik dem i fødselsdagsgave. Desværre tror jeg, at mine chancer havde været større, hvis jeg havde opdaget det, da jeg kom hjem.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Nordsjællands Politi. Det har foreløbigt ikke været muligt.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik