Serierøver efterlyses: I nat påkørte han en politibil

Han har truet med at skyde personalet under adskillige røverier. Senest stak han af fra politiet under en anholdelse.

Kontanter og cigaretter.

En røver vidste præcis, hvad han ville have i sidste uge, da han begik tre grove røverier på stribe i København. Natten til torsdag slog han til igen, men formåede at undslippe politiet.

quote Når man laver tre pistolrøverier på fire dage, så skal man fanges og lukkes inde med det samme. 

Bjarke Dalsgaard Madsen, Politikommissær, Københavns Politi 

Med en pistol under jakken, var røverens første mål tidligere i november på Østerbro. En 7-11 kiosk på Svanemøllen Station, torsdag d. 9. november klokken lidt i elleve om aftenen.

Her gik røveren roligt hen til ekspedienten bag kassen. Hans ene hånd røg ind bag jakken, mens den anden hånd strakte en telefon frem mod ekspedienten. På telefonens skærm stod der "Give all the money, or I will shoot" (Giv mig pengene, eller jeg skyder dig .red). Samtidigt trak manden en pistol frem fra sin jakke for at vise, at han ville gøre alvor af sin trussel.

Skal fanges og lukkes inde

Røveren forsvandt, da han fik udleveret cigaretter og et ukendt kontantbeløb.

- Vi har sat mange kræfter ind for at få fat på ham. Når man laver tre pistolrøverier på fire dage, så skal man fanges og lukkes inde med det samme, siger politikommissær ved Københavns Politi Bjarke Dalsgaard Madsen til Station 2 Efterlyst.

Ung kvinde hjalp røveren

quote Det sætter voldsomme spor i én, når man bliver truet på livet med en pistol.

Bjarke Dalsgaard Madsen, Politikommissær, Københavns Politi

Den følgende aften i Fakta Q i Nørre Farigsmagsgade slog røveren til igen. Denne gang med assistance. En ung kvinde gik kort efter røveren også ind i supermarkedet igennem indgangspartiet. Her stod hun og skulede og røg en cigaret og blev samtidig fanget på overvågningen.

Tilsyneladende stod hun her, så skydedørene til forretningen blev holdt åbne. Politiet mener, at hun på den måde ville assistere røveren med en hurtig flugt. 

Røveren gik om bag kassen og begyndte selv at forsyne sig med kontanter og cigaretter. Det var efter, at han havde vist de to mandlige ekspedienter en pose, han havde i jakken. En pose, der ifølge røveren skulle indeholde en pistol. 

Det tredje røveri foregik to dage senere, den 12. november på Tuborgvej i Københavns Nordvestkvarter. Her gik det klokken otte om aftenen udover en Dagli' Brugsen. Røveren benyttede sig igen af den vante fremgangsmåde. Iført det samme tøj som sidst fremsatte han på engelsk den samme grove trussel: Giv mig kontanter og cigaretter. Ellers skyder jeg jer.

- Det sætter voldsomme spor i én, når man bliver truet på livet med en pistol. Derfor tager vi det meget alvorligt og leder intensivt efter gerningsmanden, siger Bjarke Dalsgaard Madsen til Station 2 Efterlyst.

Politiet smadrede bilruder

Københavns Politi beskriver gerningsmanden og kvinden som værende 'misbrugstyper' - altså personer fra stofmisbrugsmiljøet. Det har gjort dem svære at få fat på.

Onsdag aften den 15. november begik gerningsmanden så et nyt røveri. Denne gang mod en Rema 1000 på Æbeløgade på Østerbro, hvor han igen medbragte en pistol og fremsatte trusler.

Og denne gang var politiet forberedt. En patrulje på udkig efter røveren, stødte på en parkeret personbil. På fører- og passersædet sad røveren, og også kvinden fra røveriet i Fakta. Her sov de, men da de blev vækket af patruljen, udviklede situationen sig.

Røveren startede sin bil for at komme væk. Betjentene reagerede ved at smadre begge ruder på bilen for at få den til at stoppe. Uden held. I flugten påkørte røveren også en patruljevogn, og flere politifolk var tæt på at blive ramt.

Bilen som parret undslap i er identisk med denne Ford Mondeo. Farven på parrets bil er dog mere postkasse-rød.
Bilen som parret undslap i er identisk med denne Ford Mondeo. Farven på parrets bil er dog mere postkasse-rød.
Foto: Københavns Politi

Flugtkøretøjet, som de muligvis stadig er i besiddelse af, beskrives som en postkasse-rød Ford Mondeo sedan/4-dørs. Den er af ældre dato, formentlig fra slut 90-erne, og bilen har en kromliste bagpå, hvor Ford-logoet sidder. Den har skader på både venstre forskærm, bagskærmen og bagsmækken. De forreste sideruder er knuste. Nummerplade-nummeret er muligvis AX4?4??eller AX54???.

Ser du gerningsmanden eller gerningskvinden, så kontakt Københavns Politi på 1-1-4.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik