Se billederne: Imponerende skyformation over Sjælland

Da et tordenvejr lørdag passerede Danmark, kunne man nogle steder se et sjældent flot vejrfænomen.

Det er sikkert kun de færreste, der så den imponerende tordenfront, som lørdag passerede hen over dele af landet.

For mens mere end en million lørdag aften sad foran fjernsynet, da Danmark spillede sin første VM kamp mod Peru, kunne man over Fyn og store dele af Sjælland se en sjældent flot gustfront nærme sig fra vest.

Gustfront ved Lille Sally ved Køge den 16. juni 2018.
Gustfront ved Lille Sally ved Køge den 16. juni 2018.
Foto: Martin Håkan Andreasen / Seerfoto

De imponerende billeder, som TV 2 VEJRET på trods af VM-fodbold modtog i timerne efter, gustfronten var passeret, var hovedsageligt fra området omkring Køge og Ishøj, hvor den kunne ses passere ved 19-tiden.

Gustfronten, som kunne ses foran tordenbygerne, blev dannet ved, at kold luft fra bygelinjens indre strømmede ud mod den varmere luft nord og øst for bygelinjen.

Gustfront over Ishøj den 16. juni 2018.
Gustfront over Ishøj den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Frederik / Seerfoto

Her løftede den kolde luft som en kile den varme og fugtige luft til vejrs ­og derved kondenserede vanddampen i den, og der blev dannet denne 'gardinlignende' sky.

Et gammelt dansk ord for denne type sky er 'dravat', som typisk opstår i forbindelse med meget kraftige tordenbyger med en udtalt gustfront.

Når en dravat passerer, skifter vinden oftest retning, og den kan være meget stødende og deraf formentlig navnet 'gustfront'. Gust betyder vindstød på engelsk.

Radar den 16. juni klokken 19: Gustfronten opstod i forbindelse med tordenfronten, der passerede hen over Sjælland (se pilen).
Radar den 16. juni klokken 19: Gustfronten opstod i forbindelse med tordenfronten, der passerede hen over Sjælland (se pilen).
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Gustfronten opstod i forbindelse med det område med flere markante tordenfronter, der lørdag ramte Danmark.

I løbet af lørdag eftermiddag og aften blev der dannet flere linjer med tordenbyger. Den østligste af dem, som kan ses på radarbilledet herover, strakte sig tværs ned over Sjælland og dannede en markant gustfront.

Herunder kan du se flere billeder af den imponerende gustfront.

Gustfront over Tune den 16. juni 2018.
Gustfront over Tune den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Lotte Dane / Seerfoto
Gustfront over Greve den 16. juni 2018.
Gustfront over Greve den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Preben Søgaard / Seerfoto
Gustfront over Solrød Strand den 16. juni 2018.
Gustfront over Solrød Strand den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Sara Dyb Rasmussen / Seerfoto
Gustfront over Køge Marina den 16. juni 2018.
Gustfront over Køge Marina den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Annette Torp Kaspersen / Køge Marina
Gustfront over Køge den 16. juni 2018.
Gustfront over Køge den 16. juni 2018.
Foto: Foto: Dorte Levin Pedersen / Seerfoto

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Sne Hillerød

Prognose: Vinteren vender tilbage

Vinter

Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Snevejr

Sjældent isdøgn: Kan blive ned til -12 grader

Sne Hillerød

Barsk dag forude – her kan der falde 10 cm sne og komme vindstød af stormstyrke

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere